aarene (1565) af en frygtelig Pest, i hvilken det endog heder, „at Størsteparten af Borgerne bortdøde“[1].
Af andre samtidige Begivenheder skulle vi udhæve et Par. I 1566 blev den nye Lensherre, Herlof Skave, forlenet med Kommunitets-Godset i Throndhjem, et Beviis paa, at nu Kannikernes fælles Huusholdning ganske var bortfalden. Ogsaa andre Indskrækninger i Kapitelsherlighederne omtales ved den Tid; saaledes tog man i samme Aar et Præbende bort for dermed at lønne Lensherrens Skriver paa Throndhjems Gaard; allerede 1560 var noget lignende skeet, idet Lensherren paa Bergenhuus, Erik Rosenkrands, fik Lov til at inddrage noget til Kapitlet henhørende Gods, som var skjænket af hans Familie. Fra 1568 møder os et ret interessant Træk med Hensyn til Besættelsesmaaden af Prestekald. Vi faa nemlig vide, at det længe havde været Skik, at de, som beskikkedes til Prester i Throndhjems Stift, pleiede at hente Kollats (Stadfestelse af Menighedens Valg) ikke hos Lensherren i Throndhjem men hos Lensherren paa Bergenhuus, hvilken altsaa har været anseet som en Slags nordenfjeldsk Statholder[2]. Men dette Forhold havde viist sig høist uheldigt, „da en Part var et halvt Aar og en Part længere paa Reisen,“ saa at Sognefolk ofte i lange Tider maatte undvære Gudstjeneste. Derfor blev ved det angivne Aar dette Forhold forandret, og Lensherren paa Throndhjems Gaard.bemyndiget til at udstede Kollatsen. 1568 var ogsaa et heldigt Aar for Throndhjems Latinskole, thi det blev da bestemt, at 12 fattige og lovende Discipler af Skolen skulde underholdes paa Throndhjems Gaard. For Lærerne var der allerede i 1559 gjort noget; Rektor havde faaet Thingvolds, Hørerne Veøs Prestetiende. Endelig maa vi ikke forglemme, at der for den dansk-norske Kirke i 1569 udgik en vig-
- ↑ N. Registr. 1. 522.
- ↑ Bergen ansaaes overhoved paa den Tid for Norges vigtigste Stad. Jeg har i det danske Geheimearkiv seet et Brev fra Syvaarskrigens Tid (fra Kong Frederik til Kong Sigismund den 2den af Polen), hvori Bergen kaldes „regni Norvegiæ metropolis.“ Ved Frederik den andens Kroning, som forrettedes af Lunds Biskop, var ogsaa Bergens Biskop efter Indkaldelse tilstede.
