Nordland havde gaaet over til de Svenske, da de fra Throndhjem havde gjort et Tog derop, men her som hist varede det ikke længe, førend det danske Herredømme igjen oprettedes[1].
I den Redebonhed, hvormed et, som det lader til, ikke ringe Parti sluttede sig til den idet Nordenfjeldske indrykkende svenske Krigshær, kan man udentvivl med Grund see et Tegn til en dybt følt Misfornøielse med Norges daværende Stilling ligeoverfor Danmark og med de danske Magthavere i vort Land. For os stiller det sig ogsaa som noget merkeligt, at Prester og Kanniker, i hvilke man vel tør see nogle af Landets meest oplyste Mænd, vare mellem dem, som først vare rede til at falde fra, og som ogsaa stræbte at bevæge Almuen til det samme. Thi hos disse maa man dog antage, at baade Mindet om Norges gamle Uafhængighed endnu levede, og at derhos ikke Omtanke fattedes for de Fordele, Riget kunde have at haabe af en Forbindelse med Sverige. At det sidste Rige var et protestantisk, saa at mulige Venner af den papistiske Religion intet kunde vinde ved en Tilslutning dertil, synes ogsaa at maatte vidne fordeelagtigt om Reenheden af Frafaldspartiets Hensigter. Og at ogsaa i andre Egne af vort Fædreland en lignende Aand rørte sig, fremgaaer af det, som vi vide f. Ex. om Kristoffer Throndssøn Rostungs Søn, Enno Brandrøk, som nogle Aar efter gav sig i Kong Eriks Tjeneste, og om de øvrige temmelig høitstaaende Misfornøiede paa Vestlandet[2].
For nærværende Fremstillings Øiemed har selve Krigen herefter kun lidet merkeligt. Geistlighedens haarde Krigsskat vedbliver; Jæmteland er fremdeles besat af Svensken, ja dets Indbyggere stilles ligefrem i Klasse med Fienden. Ogsaa Herjedalen besættes, og der omtales, at en Prest derfra blev fordreven af de Svenske. Throndhjems By rammes under Krigs-
- ↑ See Norske Magasin 1. 58 fgg.
- ↑ Cfr. J. C. Berg om Landværnet Pag. 312. fgg. samt Thaarups Magasin 2, 216.
nævnte Mag. Elling (Pederssøn) var Sogneprest til Rødøen, havde i mangfoldige Aar været Kannik i Throndhjem og i sin Tid studeret i Rostock. Han mistede ifølge Gaas’s Brev sit Prestembede paa Grund af sit Frafald, men klagede siden for Kongen derover. Døde 1580. See videre ogsaa N. Regist. 1. 531.
