Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
36

var skeet, havde allerede Udsendinge fra Throndhjems Borgerskab og Domkapitel indfundet sig med Bøn om Fred og med den Erklæring „at de vilde gjerne undergaa Sveriges Krone“. Kapitlets Fuldmægtige opregnes i den interessante samtidige Dagbog som her er vor Hovedkilde, men saa uforstaaelig, at det bliver umuligt med Sikkerhed at faa Navnene ud; men efter min Mening bliver det dog rimeligt, at Mag. Henrik Nilssøn (Gyldenløve) har været en af dem[1]. Den 9de Marts gjorde nu Throndhjems Øvrighed sin Ed til Kong Erik af Sverige; kun Mag. Hans Gaas undskyldte sig standhaftig. Han havde, sagde han, i 1542 svoret Kong Frederik, da denne endnu kun var 8 Aar gammel, sin Troskabseed, derfor kunde han ikke sværge til nogen anden. Bispen blev derfor nogle Dage efter ført fangen til Slottet (Steenviksholm) tilligemed sin Søn Kjeld, „som blev tagen af Skolen,“ hvor han dengang var Rektor. Claudius Gallus forlangte 2000 Dalers Brandskat af Biskopen.

Et ikke umerkeligt Træk af Claudius’s Forhold i den korte Tid, som Throndhjem dennesinde (for første Gang) var under svensk Herredømme, er, at han lod en Kannik Sigvard Simonssøn anmode om at holde græske og hebraiske Forelæsninger for Skoleungdommen; man har endnu dennes latinske Kundgjørelse om hiin Underviisnings Begyndelse. I det hele synes det, som om man i Throndhjem har meent, at Forbindelsen med Sverige skulde blive vedvarende; Claudius lod Folk udskrive til svensk Krigstjeneste, lovede Byens Borgere Forsyning af Korn og andre Levnetsmidler fra Sverige, og den Fortælling var i Omløb, at Kong Frederik endog var fordreven fra Danmark[2]. Da denne sidstnævnte fik disse for ham sørgelige norske Tidender at høre, lod han derfor sende Tropper

  1. Norske Magasin 1. 172 fgg. findes denne skjønne Dagbog aftrykt. Pag. 174 opregnes Fuldmægtigerne, mellem hvem en „Nils søn“; i ham seer jeg Mag. Henrik og det saamegetmere, naar jeg sammenholder hermed Slutningsnotitsen Pag 177, hvor Mag. Henrik og hans Søn Mag. Kristoffer nævnes som den danske Konges Fiender.
  2. Den sidste Notits se N. Registrant 1. 400.