Stift. Det var nemlig et Forbud mod den Uskik, som havde indsneget sig, at, naar en Kannik var død, hans Præbender og Beneficier ofte toges i. Besiddelse af de gjenlevende, uden at nogen ny Kannik optoges i Kapitlet. Saavidt man af Kongebrevet seer, er det Kongens Vilje, at han selv vil besætte de Pladse, som bleve ledige i Kapitlerne, og at Successionen ikke, som i den papistiske Tid, skal være overladt Prælaterne selv. – Endelig blev den Asylret, som Helgeseter Kloster (der forøvrigt nu, som ovenmeldt, for en Tid var Superintendentens Residents) i tidligere Dage havde besiddet, ved samme Leilighed fornyet. Denne Asylret bestod deri, at Manddrabere og tildeels andre Forbrydere kunde tage sin Tilflugt til Klosteret, indtil deres Sag var paadømt.[1]
4. Adspredte og sparsomme ere fremdeles de Træk til Stiftets kirkelige Historie, som vore Kilder give os for de følgende Aar. I 1553 udkom en kongelig Forordning mod Gjendøbere; den kan maaskee have været af praktisk Betydning i Bergen, som stod i en mere levende Forbindelse med Udlandet, men til Throndhjems Stift er det usandsynligt, at nogen af denne Sekt har forvildet sig. I 1554 see vi Biskoppen ivrende for at bringe Kapitelsgudstjenesten i Domkirken i bedre Orden. Han var i det hele misfornøiet med Kannikernes Forhold, især fordi de forsømte sin Korsang. Bispen samlede da alle de Lemmer af Kapitlet, han kunde faa fat paa, – det var dog kun ni – i Domkirkens Sakristi og foreholdt dem, at han var betænkt paa at klage over dem til Kongen, hvis deres Forhold ikke bedredes. Helst vilde han, at det hele Kollegium skulde flytte til Domkirken og have sit faste Ophold i Stiftsstaden, men dette stred baade mod gammel Skik og Kannikernes eget Ønske; det blev ved det gamle, at kun en Trediedeel ad Gangen forrettede
- ↑ Samtlige de her meddeelte kongelige Bestemmelser erfares af Registranterne. Angaaende et Par af dem forekomme siden Stadfæstelse af Frederik den anden, saaledes gjentages i 1568 Resolutionen om Domkirkens Bygning og om Degnes Underholdning. Hvad forøvrigt Domkirken angaar, da læses i Danske Mag. 6te Bind et og andet derom, i sin Tid meddeelt af Biskop Harboe efter Kapitelsbogen „No. 1.“
