en Mindesteen paa Jægerspriis, hidrøre fra urene Kilder og neppe indeholde megen Sandhed.[1] Vi anføre kun, at han stammede fra en dansk Adelsslægt, der dog var af de mindre fremtrædende, at han ved Udnævnelsen var Provst og Sogneprest til Frue Kirke i Svendborg, og endelig at han – hvad vi holde for det vigtigste – allerede i 1521 sees at have studeret i Wittenberg. Af den sidste Oplysning slutte vi tillige, at han, da han kom til Throndhjem, neppe har været under 50 Aar gammel.
2. Vi gaa dernæst over til at fremstille efter Tidsfølgen de om end spredte, dog interessante Træk, som ere os levnede af den geistlige Historie i M. Hans’s lange Embedstid.
Først støde vi saaledes paa en Notits af 1551, der viser os, at Folket fremdeles har holdt fast ved adskillige af de gamle Helgendage, som skulde have været afskaffede ved Reformationen. Englændere, som havde faaet Lov til at fiske under Norge og hertil skulde have Hjelp af de indfødte, klagede nemlig over, at Fiskeriet hindredes ved de mange Festdage, som iagttoges i Norge. I den Anledning fik Kristoffer Galle – vi see heraf, at dette netop har gjældet Thrøndelagen – Paalæg om at forbyde Engelskmændenes Hjelpere at holde flere Festdage, end Danmarks Ordinants tilsagde[2].
Høist interessant vilde det være, om vi kunde meddele nogen tilfredsstillende Oplysning om, i hvilken Udstrækning den Bibeloversættelse, som bærer Kristian den tredies Navn, og som væsentlig skyldes Sjellands Biskop Peder Plade, blev omdeelt i Stiftet. Men herom tie vore Kildeskrifter ganske. Vi vide, at Uddelingen begyndte i 1551, da enhver Kirke, som ifølge et Kongebrev havde betalt 2 Rdlr. i Bibelpenge, fik sit Exemplar; dette har dog visselig langt fra været alle Kirken da vi vide, at i 1553 af Oslos og Hamars Stifters mange Kirker kun de 65 havde betalt disse Bibelpenge. Endnu i 1556 vare kun 96 – sex og niti – Bibler sendte op til hele Norge ifølge de Oplysninger, som C. J. Brandt meddeler i „Kirkehistoriske Samlinger“ (II. 394 fgg.).
