giver et Brev fra ham til sit Kapitel, skrevet i Kjøbenhavn kort før Juletid 1547[1] den bedste Oplysning
„Stiftet var nemlig nu ikke halv forsynet med Prester.“ Sagen maa vel have været den, at i de 10 Aar efter 1537 mange Prester ere døet bort, uden at man har havt nogen ordentlig Skole, af hvis Disciple de ledige Embeder have kunnet blive besatte, og i andre Stifter, saavelsom i Danmark, herskede jo ved den Tid en lignende Mangel paa Presteemner, saa ingen Hjelp udenfra kunde ventes M. Thorbjørn har ogsaa ganske rigtig rettet sin Tanke imod Skolen og dens vigtige Opgave. Han skriver nemlig, at han har foreholdt Kongen Nødvendigheden af, at Domkirken maatte faa saa meget af sin tilligemed Erkebiskopsgodset inddragne Eiendom igjen, at derfor kunde holdes Læsemester og Skolemester. „Og hvis der ikke holdes en Lektor hos den Skole, da er der ingen Forhaabning mere at faa Prester og Kapellaner af samme Skole, og saa fremdeles bliver den kristelige Religion snart forglemt i det fattige Stift. Hvis det Gods ikke kommer til Kirken igjen, og Skolen ikke bliver med Magt holden, da er det at befrygte, at det Stift bliver slet hedensk igjen, hvilket vil blive Hans Majestæt svart at forsvare for Gud.“ Mag. Thorbjørn fortæller nu Kannikerne, hvorledes han har stræbt at faa Kongen til ogsaa at antage sig den forfaldne Domkirkebygnings nødvendige Restauration, men at Kristian hverken i denne eller i de øvrige Sager har villet give ham noget bestemt Svar; det hedte nemlig i Kjøbenhavn, at Lensherren Kristoffer Galle skulde ventes til en Herredag dernede. Men denne udeblev, og saa skulde Superintendenten opholdes i Danmark, indtil hans Erklæring over Forslagene var hentet fra Steenviksholm. Mag. Thorbjørn beder sluttelig sine Brødre i Kapitlet om, at ogsaa de vilde indsende en Forestilling om de nævnte Mangler i Stiftet, og at de for at give den større Vegt vilde, om de formaaede det, give Danmarks inflydelsesrige Kantsler Johan Friis „nogen Foræring og Skjænk,“ eller, om de ei
- ↑ Danske Magasin, 6. 296–99.
