Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
23


Gjesteri[1] og anden Omgjængelse,“ eller om han selv, hans Fogder, Svende eller Tjenere havde tilføiet nogen Prest, hans Hustru eller Børn noget ondt. Presteskabet erklærede sig til hans Fordeel, ligesaa Lagmanden Olaf Monssøn samt Jens Tillusssøn Bjelke o. s. v., ligesom lignende Vidnesbyrd afgaves af Bønderne omkring i Lenet.[2] Kristoffer Galle beholdt da ogsaa i flere Aar (indtil Mikkelsdag 1553) sin Stilling som Thrøndelagens Befalingsmand.

Dette var altsaa en Stifts-Synode. Men man har fra samme Aar – 1547 – Vidnesbyrd om, at Kristian den tredie, under hvem Danmarks Superintendenter flere Gange sammenkaldtes for at raadslaa om Kirkens almindelige Anliggender og da ofte fattede Beslutninger, som ogsaa gjordes gjældende i Norge, nu tænkte paa ogsaa at forsamle dette sit andet Kongeriges Superintendenter for at høre deres Mening om „nogle Artikler, Religionen vedkommende.“ Dette norske Bispemøde, hvor ogsaa den fornemste af Rigets Lensherrer, Peder Hanssøn paa Akershuus, skulde indfinde sig, var dog bestemt til at holdes udenfor vort Lands Grændser, nemlig i Skaane, hvorhen Kristian agtede at begive sig[3].

10. Dog dette Møde er upaatvivlelig aldrig kommet istand. Men Mag. Thorbjørn, Superintendenten i Throndhjem, saa sig dog nødt til at drage ned til Kjøbenhavn, og denne hans tredie Danmarksferd i Stiftets Anliggender maa han vel have tiltraadt allerede ved Midsommerstid 1547, siden han ikke nævnes som tilstedeværende paa det ved den Tid omtalte Prestemøde. Hvad der saa snart efter hans Overtagelse af sit nye Embede har drevet ham til at opsøge Kongen, derom

  1. Gjesteri, deels in natura som Indryk af Lensherren og hans Tjenere saavelsom af allehaande andre fremmede og reisende, deels som en Slags Afgift var i de Tider en Tyngsel, hvorover Geistligheden ofte klagede. Jfr. f. Ex. et Bilag til dette Skrift, indeholdende Geistlighedens Besværinger ved Hyldingen 1661.
  2. Dokumenter i danske Geheimearkiv. Ingen af de i Dokum. opregnede Geistlige forekomme i Erlandsens Prestehistorie.
  3. Norske Registranter 1. 92.