Sekretær Aksel Urne, som fordrede det tilbage som stiftet af
hans Morbroder Erkebiskop Erik Walkendorf[1].
1545 afløstes atter Thord Rød med en ny Lensherre, som dennegang merkelig nok var en Nordmand Kristoffer Galle. Til denne udgik da samtidig med Mag. Thorbjørns Udnævnelse et Kongebrev, hvorved bestemtes at den nye Superintendents Underholdning skulde bestaa i hans Degnedømmes Indkomster. Dette samme Degnedømme blev fra nu af bestandig forbundet med Bispestolen. Til Residents for Superintendenten bestemtes Helgeseter Kloster, som hidtil havde bestaaet i den gamle Form, men hvis Prior nu skulde afstaa Klosterbygningen og dens Avlsgaard til M. Thorbjørn og Godset, som havde fulgt med, til Kronen. Endelig skulde Lensherren paa Kongens Vegne indsætte Stiftets nye Forstander i Embedet.
At denne formelige Indsættelse har fundet Sted, have vi et Vidnesbyrd om fra 1547, som er interessant derved, at det lader os antage som sikkert, at den er foregaaet paa et Prestemøde, og der lægges mærkelig nok til, „at alle Sogneprester pleie efter gammel Vane engang at forsamles hvert Aar, Dagen næst efter St. Hans Dag.“ Vi have her for os den allerede under Katholicismen[2] brugelige Stiftssynode, hvoraf Spor findes her i Stiftet endnu hundrede Aar fra den Tid, ja maaskee endog længere ned i Tiden.
En saadan Synode var atter i 1547 samlet ved Midsommerstid; som tilstedeværende opnævnes bl. A. sex Kanniker og syv Sogneprester, saa at man dog seer, at den i det mindste i det Aar ikke var meget talrig besøgt. Anledningen til, at der dog er naaet en Efterretning ned til os om dette Møde, er den, at den ovennævnte norskfødte Lensherre Kristoffer Galle, som havde Fiender i Danmark, der stræbte at berøve ham Forleningen ved den Leilighed tog en Erklæring af det forsamlede Presteskab om sit Embedsforhold. Han spurgte, om Geistligheden havde noget at klage paa hans Opførsel i Henseende til
