paa akademiske Studier hos den største Deel af Norges Prester. Alligevel veed man om Throndhjems Skole før det første Superintendentvalg ikke videre, end at i 1540 „tilsagde Lektor Bernardus (Kapitlet?) at ville fremdeles i det Aar blive Skolemester og tage vare paa Skolen, bedre end før“.[1] Samtidig har der ogsaa været en anden Lektor, Hr. Sigvard Amundssøn.[2]
Skolens Historie under Paveveldet er og vil vel til alle Tider blive saa ubekjendt, at jeg da enhver Oplysning i dette Punkt maa være velkommen, her, skjønt maaskee paa et urigtigt Sted, vil tilføie en liden Notits fra Aslak Bolts Dage. Denne bevilgede nemlig i 1439 Olafstolden af Skeynafylke, Ytterøen m. m. til en da aftrædende Skolemester Jens Olafssøn. Om denne Jens heder det da i Erkebispens Brev, at han „længe havde været Skolemester i Nidaros, havde tjent vel og kommet mangen god Mand frem med boglige Kunster, saa at mange af dem ere nu baade Kanniker og Prester her i Nidaros Kirke og i Bispedømmet.“ Skolemester Jens var ved denne Tid gammel, og Erkebispen vilde ikke, at han skulde behøve at tigge eller bede om Almisse „den hellige Kirke og Klerkeriet til Blygd.“ (Schönings haandskrevne Samlinger i Kjøbenhavn).
8. Vi have nu endelig naaet frem til det Aar, da Kapitlet, efterat Throndhjems Bispestol var bleven den eneste ubesatte i Norges Rige, henvendte sig til Kongen med Bøn om at faa sig en Superintendent beskikket. Kannikerne tilkjendegive i det Brev, som de udstede om denne Sag – af 2den Januar 1542[3] – at de foreløbig havde „paa Kongens Behag“ udvalgt til denne Verdighed sin Dekanus, vor ovenomtalte Mag. Thorbjørn Olafssøn Bratt. Til at Kongen har opfordret Kapitlet til noget Valg have vi intet Spor. At de alligevel indlode sig paa at „vælge“ en Superintendent, er maaskee foranlediget deels ved Mindet om den gamle Valgret, de i
