Da Oldenborgerens Svar[1] af „Thorsdag efter Dominica
Invocavit“ (første Søndag i Fasten) s. A. er udstedt fra Slesvig,
har Mag. Thorbjørn rimeligviis maattet drage heelt derned
for at søge ham. Kongebrevet er særdeles naadigt; Kristian
tager Kapitlet og Kleresiet, „deres Gods, Rente og Rettighed“
under sit kongelige Hegn og stadfester Kapitlets „Statuter, Naader
og Friheder,“ kun under den naturlige Betingelse, at det
skulde være „Reformats og Ordinants“ undergivet Dagen
iforveien blev (ligeledes fra Gottorp Slot) udstedt et kongeligt
Beskjermelsesbrev for den gamle Dekanus, Hr. Knut, hvis Sag
hans Eftermand da vistnok ogsaa havde paataget sig at tale.[2]
Naar Mag Thorbjørn er vendt tilbage fra sin Danmarksferd, er uvist, men da man finder, at han tilligemed Kanniken Olaus Solle introduceredes paa Kapitlet 28 Oktober[3] 1538, synes det rimeligt nok, at han, sinket af en eller anden Aarsag først da er kommen hjem, og at den nævnte Kannik har været hans Ledsager. Ikke længe efter sin Hjemkomst kom han ogsaa i udeelt Besiddelse af sit Degnedømmes Indtægter, idet den gamle Hr. Knut døde 1ste April 1539.[4]
Da nu Kannikerne turde ansee sin Stilling for nogenledes betrygget, kunde de skride til at ordne endeel Forhold, som ventelig i de sidste stormende Aar neppe have været i den regel-
- ↑ Danske Magasin l. c.
- ↑ apitelsbogen „No. 2.“ Merkeligt, at intet af disse tvende gottorpske Kongebreve findes i Registranten, et godt Merke paa, hvor unøiagtig denne maa være ført i den første Tid.
- ↑ Kapitelsbogen „No. 1.“
- ↑ Kapitelsbogen „No. 2.“ I denne haves endnu en Liste over Degnegaardens Inventarium, optagen efter Hr. Knuts Død i Overvær af hans Moder „Hustru Kristin,“ tre Kanniker, Lagmanden Olaf Monssøn og Borgeren Troels Jyde. (Denne sidste havde været Erkebiskoppens Mand og for ham indsamlet Sølv og Kostbarheder fra Kirkerne paa Helgeland; cfr. Paludan Müller Grevens Feide 2. 402). Indtægterne af Throndenes, hvis 14 Kirker, styrede af 7 Kapellaner, laa til Degnedømmet, havde før udgjort Mag. Thorbjørns Deel af Degnedømmets Rente.
Forsvar for den almindelige Beskyldning mod ham om at have ladet Hr. Vincents dræbe. Denne Kannikernes ligefremme Beretning synes dog stærkt at vidne til Olaf Engelbrektssøns Skade.
