der taler et Sprog, som de kjende, og forstaar at benytte disse Fordele, til en dem af Gud nedsendt Engel.
Men vist er det, at, er en saadan Mand skadelig i religiøs Hensyn, som den, der forfalsker den sande guddommelige Lære, han er det ei mindre i økonomisk Hensyn, ved at berøve Næringsvirksomheden arbeidende Hænder, at tilintetgjøre al dens Kraft, at berøve den dens virksomste Spore, den glade Nydelse; og er den Røver strafskyldig, som skiller mig ved Midlerne, hvorfor jeg skulde forskaffe mig Livets Goder, den burde ei været det mindre, som berøver eller lemlæster mig min Evne til at nyde dem, saa de tilhobe indtil Muligheden af at gjenvinde dem ere tabte.
Jeg saa Søndagen 28 Octbr. 1804 Meldalens Menighed samlet i Kirken. Den er stor, men den var saa fuldpakket, som jeg neppe nogensinde før har seet nogen Kirke. Det er charakteristisk hos den norske Almue, at den hverken ved Afstand, besværlige Veie eller Uveir, ei engang i Søbygderne, ved flere Miles farlige og skrækkelige Søveie lader sig hindre fra at bivære Gudsdyrkelsen. Man siger mig, at Kirken er her stedse saa fuldpakket. Forsamlingen indeholdt neppe under 1000 Mennesker.
Indbyggerne i Opdal, skjønt i Almindelighed roste for Fjeldbyggernes Virksomhed, Haardførhed, ogsaa Tarvelighed, hvad al anden Nydelse end Brændevinets angaar, beskyldes for at være denne Gift mere end almindelig hengivne, da for ikkun et Par Aar siden en af sine forhen i Bedstaden i nordre Trondhjems Amt beviste Dyder med Hæder navnkundig Provst Rønnau her blev Prest. Denne Mand har efter alles Sigende ved sine utrættelige Bestræbelser drevet det til saare mærkeligen at omdanne Sæderne i hiint sit forrige Prestekald, hvor de ogsaa haardeligen skal have trængt til en forbedrende Omdannelse.
Provst R. har foretaget sig med ædel Enthusiasme at bekrige denne Afskyelighed ogsaa i Opdal. Det er ikke nok, at han gjør det til Hovedsag i alle sine Prækener, i alle Samkvem med sine Sognefolk ved alle mulige Leiligheder at forestille Drukkenskaben i sin sande Skikkelse, men han har med nogle af Menighedens bedste Mænd gjort en Sammenrottelse til dens Undergang. De have sammensvoret sig ei at tillade Brændeviinsdrik i deres Huse. Et større Antal har skriftligen under Mulkt forbundet sig ei at holde saa store og saadanne Samkvem, som foranledige Brud imod Ædrueligheden, ei at holde Bryllupper, som pleie vare i 8 Dage for flere Snese Gjæster, mere end 24 Timer med 6 Par Gjester, ei til slige Samkvem at medbringe de unge. Han forsøger at anvende Musiken til Sædernes Forædling, og selv og i sit Huus, hvor han holder til den Ende en Musiklærer, underviser han alle de unge, som dertil har Talent, i at spille et Instrument, og har han allerede faaet en Deel til deri at gjøre Fremgang. Han spiller selv
