paa, at I skal fortryde det. Tu es ingratissimus homo, saa megen Lydighed burde jeg dog have.“ Derpaa befalede Bispen med høi Røst, at Candidati skulde gaa af Skolen, hvilke, efterdi Rector ei vilde love dem Testimonium fra sig, gik dog ned igjennem Skolen og stod ved Døren, da Bispen atter talede kortelig paa Latin fra Cathedra med Formaninger til alle Discipler til Flittighed etc., og da dette var tilende, tog han atter fat paa Rector, med overmaade høi Skrigen og Skjænden, iblandt hvilket ogsaa var dette: „Jeg seer her ikke Ærbødighed men et suurt Ansigt af Eder, naar jeg kommer i Skolen. I giver mig ikke veneration nok, og I viser ikke Reverence og Ærbødighed nok for mig, naar jeg kommer her. Jeg vil intet snart Ansigt have naar jeg kommer, men jeg vil see et mildt Ansigt og Ydmyghed i alle Ting, thi jeg er Eders Øvrighed, det I rette Eder efter.“ Hertil svarede Rector kun faa Ord, at han saadant vel vidste, og Kongens Lov skulde i Alting være hans Regel. Efter al saadan Skjenden, som her nu at opregne er for vidtløftig, gik Bispen vred paa Døren Dog, á propos, han sagde og: „I gjør her et vred Ansigt, jeg frygter ikke for Eders Vrede, men I maa frygte for min Vrede, I har skrevet til Cancelliet at faa min Skolemyndighed svækket, men det skal ikke gaa Eder an.“ Da nu Bispen var borte, gik Rector op paa sit Kammer, Candidati gik og op, men fik det Svar, at han skulde gjøre, hvad han kunde til deres Gavn, men dimittere dem kunde han ei, siden Bispen selv vilde dimittere dem. De som havde ascenderet fra 4de Lectie til supremam, kom og op for at insinuere sig igjen, men Rector bød dem at gaa sin Vei til videre. Saavidt strækker sig denne Historie. De, som reise skal, ere i Præceptis philosophicis af Rector privat blevne informerede, dog ere nogle Præcepta anordnede i Conrectors Dage at øves, som ei er skeet, thi her er ingen Conrector, men Hagerup ventes fra Kbhavn, hvis Pligt Bispen selv forretter ved en eller to Timers Information hver halve Uge. Rector Dass har derfor ofte beklaget sig, at den hele Byrde ligger paa ham, og de ei tilbørlig kan avancere, efterdi ingen. Conrector er, som kan arbeide med. Man har her fornummet at den for nogen Tid siden mellem Brunbas, Rector og Bispen passerede Historie er falskelig relateret til Kjøbenhavn, hvilket dog skal være dreven tilbage ved andre sandfærdige Beretninger. Nu veed man her, at idag med denne Post skrives overflødig og mange Usandfærdigheder vil nu som før blive relateret for at indbilde Professorerne og andre Folk noget. Er I nu en Ven af den gode Rector Dass, ja fornemmelig af at forfremme Sandhed, saa lad de, I kjender, af Professorerne læse dette, paa det de kan faa en ret Idee om denne Sag. Lad alle throndhjemske Studentere læse dette, thi de kan deraf lære, hvad Veneration, de maa være betænkt paa at yde den hellige Fader etc.
- Thjem, 2 Mai 1736.
(Underskriften udstrøgen).
