Dimission endnu lidt maa tarderes, indtil Skibene gaar.“ Bispen svarede med høi og ivrig Stemme: „De skal strax dimitteres I maa et opponere noget mod min Vilje i Skolen.“ Rector continuerede og med god Sindighed forestillede Disciplernes Ufuldkommenhed etc. Bispen svarede høit, at han ei maatte understaa sig at opponere etc. Derpaa gik han ned i 4de Lectie og med vred Hu bød ongefær den halve Part træde op i Mesterlectie, uagtet endeel af dem ere aldeles udygtige, ja da de vilde tage Afsked med deres Hører, skjød og stødte han dem strax afsted. Rector Dass sagde, at han ikke kan antage dem i Mesterlectie, førend han har nøiagtig examineret den hele Skole. Bispen beraabte sig paa den allerede af sig holdte Examen og raabte høit, at de af 3die Lectie skulde ascendere, hvoraf han i Særdeleshed tog 5, af hvilke de 2 vare maadelige, men den 3die ei saa god og 2de aldeles uskikket til 4de Lectie, de har ei heller naaet det foreskrevne Maal. Siden maatte og 5 stige af 2den Classe i den 3die, blandt hvilke ikkun 1 og neppe den ene kan skrive der ringeste Latin uden Vildelser imod de Donastiste Regler. Endelig blev en Dreng flyttet af 1ste Lectie i den 2den, efterdi der er kun faa i den første Lectie. Samme Dreng har siddet 5 Aar i 1ste Lectie og kan endnu ei sin Donat. Derpaa gik Bispen op i Cathedra og begyndte en kort latinsk Tale, hvoriblandt disse Ord vare og indførte: Ego, Episcopus & scholarcha scholae Nidrosiensis, dimieto vos etc. med høi Røst. Da dette var tilende, sagde Bispen. at Candidati skulde nu gaa sin Vei, de gik frem og gav Bispen Haand, gik og hen til Rector, som vinkede ad dem, og bad dem kun gaa i Guds Navn, naar Bispen selv vilde dimittere dem. Bispen sagde: „I skal dimittere dem og give dem Testimonia.“ Rector svarede: „Jeg vil ingenlunde hindre Bispen, at han jo gjerne maa dimittere dem, men jeg kan ingenlunde endnu dimittere dem, og det er og ufornøden naar Bispen ..... “ Bispen raabte da saare høit og sagde: „I skal dimittere dem, og jeg befaler Eder at dimittere og give Testimonia.“ Rector svarede med Sagtmodighed, at han ikke kunde befatte sig dermed saaledes men Bispen maatte gjerne selv dimittere, hvem han havde Behag til. Da raabte Bispen atter høit og slog sig paa Brystet med begge Hænder: „I skal dimittere dem eller skal koste Eders Embede.“ Rector svarede: „Skulde Bispen ville suspendere mig strax og give mig det skriftlig, da skal jeg gjerne efterkomme Bispens Ordre og gaa strax af Skolen, men dette kan jeg ei gjøre, thi jeg maa følge Kongens Lov og Forordning som i andet, saa og i dette.“ Bispen skreg overmaade høit, saa at endog mange Disciple græd og fældte Taarer. „I skal rette Eder mine Anordninger og tro mig (raabte han forskrækkelig og slaaende sig paa Brystet med begge Hænder), jeg skal lære Eder at gaa af Veien.“ Rector spurde, om han da ikke skulde rette sig efter Kongens Lov. Bispen raabte græsselig: „Vær forvisset
