skal vederlægges, at saadan Frihed og til Presteenkerne og Arvingerne iligemaade maa ved kongelig Benaadning udføres.
Den allermægtigste og alene høieste Himmelens og Jordens Monarch styre og styrke og ophøie E. K. M. med ganske kongelige Huus og Posteritet, dem vi os ved Arvehyldings Ed. Haand, Segl haver os, vores Successores og Efterkommere underdanigst underlagt, og vi derudover os forsikre, at vi geistlige Betiente stedse bliver erholdne under kongelige Clemence og Protection. Vivat Rex!
- Christiania d. 8 Augusti 1661.
Disse yderst pudseerlige Breve findes i den „Bøllingske“ Samling paa det store kongelige Bibl., hvor ogsaa adskillige andre for Biskop Hagerup mindre fordeelagtige Papirer ere opbevarede. Man sammenligne ogsaa H. M. Müllers Bidrag til Throndhjems Skoles Historie, p. 25 fgg.
Saavel Brevskriverens Navn, som den Mands til hvem Brevene ere sendte, ere udstrøgne, udentvivl hidrøre disse fra en af Skolens Hørere.
- Monsieur!
Fordi Eder herved meddeles noget særdeles betydeligt, tror jeg at I agter Eders Postpenge at være vel anvendte. Efterat Biskop Hagerup havde i Mandags Eftermiddag givet en kort Danske til Stiil over den hele Skole og Tirsdag Formiddag examineret alle 4 nedrige Lectier meget kortelig for den Mangfoldigheds Skyld af Discipler, examinerede han samme Eftermiddag Mesterlectien, dog kortelig og ikkun i nogle Ting thi de nedrige Lectier blev og kunde ei blive i saa kort Tid examineret i alle Ting Onsdags Formiddag efter Prædiken tog han Stilene for af alle Lectierne, læste dem op, og sagde kortelig sin sentiment derover. Fredags Eftermiddag kom han atter i Skolen, da Rektor (Dass) i hans Nærværelse uddelede Skolepengene. Da dette var i Fredelighed og Stilhed bragt til Ende, tildrog sig efterfølgende Passiar, som jeg nu i Sandhed vil fortælle Ord fra Ord, som den er passeret og med Hørernes Ed vil blive bekræftet, naar Sagen muligens kommer til Extremitet. Biskopen stod da op og siger til de, som dette Aar tænker at deponere: „Ja nu skal I i Guds Navn faa Eders Afsked“ etc. Rektor siger da til Bispen med sagte Stemme, saa Hørerne det ei vel kunde skjønne: „Deres Høiærværdighed de fattes endnu meget i deres Studeringer, har ei gjennemgaaet Præcepta philosophica eller naaet det foreskrevne Maal etc. Jeg har derfore tænkt, at der med
