tid leve (de) dog i skammelig Armod, hvorved Ministerium bringes udi Foragt, Presternes Formaning og Raad agtes ikke anderledes end Betlerens Raab, Ordet vederfares føie eller ingen Lydighed, Gud ingen Frygt, Kongen ringe Tjeneste, Riget ikke er lykkeligt og velsignet etc. At E. K. M. vilde derfor naadigst altid holde Prædikeembedet ved nødtørftig Underholdning den formere og ikke forringe lade, som iblandt andet og skee kan ved Forskaanelse udi Accise og Told paa ædende og drikkende fremmede Bare, som og paa hvis hjemme hos dem selv avles, helst fordi det dog mere af fremmede og omsonst bliver fortæret end af Presten og hans egne.
24. Eftersom E. K. M.s høilovlige Forfædre af høiberømmelig kongelig Gunst og Naade haver perpetueret til endeel Canonicis udi Capitlerne Avlsgaarder næst ved Byen liggendes, paa det at de ved samme Gaarders Brug kunde styrke deres Huusholdning derfore ere vi og underdanigste begjærendes, af E. K. M., at de andre, som ikke endnu have Avlsgaarder, maatte fri nyde og bruge de nærmeste Gaarder ved Byen liggendes, som dennem ratione officii af Kgl. Mildhed og Naade følger, naar Bønderne, som der paa Gaarden bor, enten ved Døden afgaar, eller og de deres første Sted maa efter Dannemænds Sigelse igjen bekomme.
25. Paa det, at vore Landbønder ikke skulle vederfares Overlast eller Uret paa Arve-Skifter, da ere vi underdanigst begjerendes, at, naar noget Arveskifte skal skee, vi eller vores Fuldmægtige da at være tilstede paa det at alting rettelig for de umyndige og enhver kan tilgaa.
26. Underdanigst ere vi og begjerende, at de geistliges Huse og Vaaninger i Kjøbstederne maa være fri for Skat og Contribution og at de geistlige ikke videre med Skat for samme Huse besverges end den som Huusleie, Manden selv udgiver.
27. Vores underd. Begjering indfalder fremdeles til vores allern. Herre og Konge, at naar nogen Sag til Thinge, som Kirke-Disciplinen vedkommer, forhøres, saasom Horeri, Manddrab, Meenederi, Løsagtighed i de forbundne Led &c., at Skriverne da skal give Presten paa Stedet en Copi af Afsigten, paa det Presten kan vide sig derefter at rette, og var det des bedre, at i saadanne og andre geistlige eller Samvittigheds-Sager blev søgt Raadføring hos Presterne, førend nogen endelig Dom blev afsagt.
28. Og eftersom Provsterne[1] ligesaavel som Capitularer, Lagmænd etc. udi sal. afg. Statholder Hr. Gregers Krabbes Tid haver til Magasinerne udgivet endeel af deres Indkomme og derfor have kongelige Frihed, at de, deres Enker eller Arvinger udaf deres Efterkommere udi deres Bestillings første Aar, som kaldes Annus refusionis, igjen
- ↑ Maaskee en Feil i Copibogen for Presterne.
