Enken udi Kaldet med flere faderløse Børn sig deraf kunde underholde, E. K. M. ville derfor allern. tækkes, at hvor ikke saa gode og mange Gaarder under Prestebolet ere, som der er Enker til, dennem da andre udaf Kongens, geistlige eller Kirkens Jorder maatte udlægges og deres Drenge, (uden hvilke ingen Gaarder kunne bruges) uden Skat og Udskrivelse maatte fri være, dennem og noget af Kirkernes Tiende og Gods maatte forundes, og at der bliver mærkelig holdet over 21 Cap. pag. 22 ubi Recessen og overalt, at alle geistlige Enker, det være sig Professorum, Pastorum eller Rectorum efterladte, nyde al Indkomst uden al Afgift, i hvad Vanskelighed end Tiden giver udi Naadsens Aar, og siden beholde enhvers efterladte den bedste Gaard under sit underhavende geistlig Gods med den Frihed, som tilforne om Prestenker er meldet, hvilket er miskundelig og Gud tækkelig, ja en ret kongelig Velgjerning som den barmhjertige Gud ikke lader ubelønnet. E. K. M. ville selv holde Beskjærmelse over dennem og deres Underholdning med andre Kongl. Benaadninger, som vi ikke kunne give Anledning til.
15. At E. K. M. ville og naadigste bevilge enhver Prest en Avlsgaard fri fra al Skat og Tynge, med Tjenestedrengernes Forskaansel, da kjende Gud det at være en vedtørftig kongelig miskundelig Gjerning.
16. Og eftersom paa underskedlige Steder er ingen Degnegaard, at derfor paa samme Steder dennem en Gaard maatte tillægges, paa det Kirkerne og fornemmelig Ungdommen med des dygtigere Tjenere kunde blive forsørgede, thi udi de vidtløftige Kald, hvor Gaardene ved hele Fjerding Veie ere fra hverandre fraliggende, er det ikke muligt, at Presten alene kan undervise Ungdommen.
17. Anholde vi ogsaa underdanigst om naadigste Efterretning om de, som ved kongelige Breve og Kaldelse ere komne til noget frit kongelige Preste Kald, ikke og som andre, der kaldes af Menigheden, skulle Menigheden forestilles, og deres lovlige Kald offentlige forkyndes, item om med Presternes Kaldelse ganske skal forholdes efter Recessen 20 Artic. pag. 16 og om Fogeder, Lensmænd eller andre dem noget med Prestekald, helst udi Kaldsmændenes Udvælgelse maa befatte, eller Menigheden selv efter Ordinantsens Maade dennem skal udvælge.
18. E. K. M. ville og som en os af Gud velbeskikket Fader lade sig dette Riges Undersaatter og deres Børn naadigst være recommenderet og anbefalet til geistlige og verdslige Bestillingers Promotion og Befordring fremfor alle ligesaavelsom andre udlændiske, og derved vinder og tilforpligter E. K. M. des høiligere sine Undersaatters Gemytter, jo mere de fornemmer saadan Kgl. Gunst og Naade, og dermed beflitter de og deres Børn sig desmere paa Dyd, Kongen og Fædrelandet tjenlige Øvelser, uden hvilken Belønning den tilbørlige Underdanighed og Devotion mærkelig skulde svækkes.
