del, mens vilde ikke tjene Maj. og Kronen med Forstrækning: og dersom samme eller andet Gods ganske skulde afhændes til evindelig Odel og Eie, at de geistlige dertil ikke skulde have ringere Vilkaar, Access og Nydelse, end nogen anden Stand.
13. Efterdi Provsterne ikke uden vidtløftig Reise, Umage og Omkostning maa reise aarlig paa Visitatser og hver tredie Aar besigte Kirkerne, saa de maa være fra deres Huus og Hjem nogle Uger og paa somme Steder reise ved 40–50–60 og langt flere Mile med deres Tjenere, førend de deres Bestilling forrettet have, de maa ogsaa med lang Reisen, naar det behøves eller befales, drage ud at høre og kalde Prester, hvor ledige ere, og de ny ordinerede og bekræftede Pastores indsætte og ellers, hvor nogle Tvistigheder i andre Tilfald langt bort i Provstiet sig begive, men og, naar tilsiges, med Commissarier Provstiet gjennemreise, sig til alle almindelige Conventer, om det naar ved 100 eller 150 Mile frem og saalangt tilbage igjen, forføie og uanseet, dem intet derfor tillagt er, maa som andre Dommere dømme adskillige Parter imellem, saa og forsvare udi Rettergang Presternes og Kirkernes Jordegods, saa og maa de indfordres og til Bisperne paa deres Eventyr indskikke Presternes Skatter, alle kongelige og andre verdslig og geistlig Øvrigheds Breve udcopiere og paa alle Sider i Provstiet til Presterne udskikke, og Svar derpaa tilbagesende med mere: At E. K. M. derfor vilde allern. dette Riges Provster for den ordinarie aarlig Skat forskaane eller deres Pension af Kirkerne forbedre og en fri Reise Karl og Føringsskab naadigst tillade. Ellers kommer Provsterne slet tilagters og ingen dygtig Mand den Bestilling gjerne vil beholde.
14. Og efterdi nogle søge at forhverve K. M. Breve paa Prestekald og Capellanier og dermed Kgl. Haand og Privilegier ilde misbruges, og mangen en ærlig, dog fattig Presteenke med sine umyndige Børn derved imod Kgl. Reces uden billige Aarsage kan udstødes, at E. K. M. saadan Ulempe naadigst ville forekomme og de bedrøvede fattige Enker ville udi al Tilfald udi al Kgl. Protection tage, at de ikke aleneste uden enhvers Forfang, saavel udi Feide som Fredstider nyde den naadigst forundte Frigaard, efter Kgl. Benaadning udgivet paa Akershuus 1648 med al Frihed og uden al Afgift og Besværing, hvad heller Enken haver Formue selv at bruge Gaarden eller den for aarlig Afgift til andre oplader, og dersom udi et Gjeld kunde være flere Enker og ikke saa mange eller gode Gaarder Prestebolet tilhørende, som de alle kunde med forsørges, og ikke kan den Gaard, om det end den bedste er, som af Kgl. Mildhed og Naade i hvert Prestegjeld naadigst forunder er, saa meget importere, at de deraf et eneste af deres Børn kan holde til Skolen og nødtørftigen forsyne, end siden at
