derlig, naar de til Stændernes Forsamling forskrives af den høie Øvrighed.
9. Anholdes og paa det underdanigste, at al Unuglighed (?) og Utidelighed, Skatternes og Rostjenestens Forhøielse maatte naadigste afvendes og meddeles og til Billighed saasom efter Renteri Taxten eller Commissariernes, nemlig Statholder Jens Juel og Canceller Jens Bielkes etc. Anno 1625 eller Hr. Hannibal Sehesteds reduceres, og at naar Rostjeneste vil gjøres, at al anden Skat da, som sædvanlig haver været, ophører, med mindre Nøden er for stor, at det da over alle Stænderne og Odelsmændene iligemaade gaar, paa det at de geistlige ikke alene skulle ruineres til de andres Conservation.
10. Og eftersom Geistligheden udi Ordinantsen naadigst tilladt er at forhandle deres ret Pengeavl og Indkomme, og den sig saa nyttig at gjøre, som de bedst kunne, derfore saa begjæres paa det underderdanigste, at naar Bonden for Misvext eller anden Aarsag ikke kan yde Gaardens rette Landskyld, at vi da efter lovlig Accord maatte annamme andre Vare derfor og at vi dennem til indlændiske eller udlændiske igjen maatte forhandle, og at Geistligheden, naar de deres Told og Accise deraf giver, som andre Stænder, ikke maatte forholdes og forhindres, at de jo deres Vare udi Havnerne eller Kjøbstederne, til hvem der kjøbe vil, sælge, at de og ikke maatte forhindres, at de jo maa kjøbe med de fremmede, hvis de til deres egen Nødtørft og Huusholdning behøver, dog ikke videre, paa det ikke det skulde skee nogen Underslæb og Forprang.
11. Dersom og Gud velsigner nogen geistlig Mand med nogen Formue ved Arv eller Giftermaal, – thi af deres Embedes Indkomme formenes neppelig nogen geistlig Mand, som haver Børn, at komme til nogen mærkelig Evne –, og han sine Penge i nogen Brug eller Compagni, det være sig Berrigverker, Saugbrug, Fiskeri, spanske eller andre af K. M. tilbødte Compagnier eller andre Eventyrer, eller dennem paa Rente sætter, eller han sig dermed Jordegods kan tilforhandle, da begjæres paa det underdanigste, at han saa det frelseligen med Brug og Herlighed uden nogen Ank i alle Maader maa nyde, som nogen anden Stands Person, naar det ikke af hannem, men ved andre eller sine Tjenere alene haandteres, thi Pengene alene føres hen til verdslig Nytte uden nogen Henseelse til Personens Geistlighed eller Verdslighed, og det var hverken Kongen, Landet eller Eiermanden gavnligt dennem ledig og ubrugt at gjemme ligesom nedgraven.
12. Og at de geistlige, som af underdanigste Devotion har gjort K. M. Undsætning udi denne tvivlraadige Krig, at de derfor til Forsikkring maa bekomme, om det ikke allerede skeet er, Kronens Gods, at de kunde naadigst forvisses at det ikke fra dennem til Andre skulde afhændes, som tilforne, saalænge denne farlige Tid varede, vel havde Mid-
