udi Guds Velsignelse til Lands og Vands som ogsaa udi Lougens, Ordinantsens og Recessens Forandring, dersom derudi nogen Forandring skee skal, at de geistlige gamle og forstandige haver derudi og deres vota og consilia.
4. Vi begjere paa det allerunderdanigste, at der maatte holdes en vis Uniformitet udi Kirkernes Disciplin og Tjeneste, Børnelæsning og Visitation, saavel paa den ene Sted, som paa de andre i begge Rigerne.
5. Og at vi og naadigst maa nyde al geistlig mente Rettighed og Tillæg,være sig jus patronatus i annexerende Prestegjeld, Præbendegods, Mensalia, allehaande Tiender, Herlighed, Smaaredsel og alt andet, som til nogen geistlig Bestilling hører være sig enten i Capitlerne eller til Prestebol, med lige Frihed og Benaadning, saasom Canonici eller andre geistlige i Danmark nyder og beholder, og vi deraf igjen gjøre og udstaa al Udgift og Tynge, som i Danmark, og hvor Kaldene ere saa ringe, at Pastores ikke tilbørligen eller nødtørftigen kunde underholdes, da dennem noget af Kirkernes Indkomst eller andre geistlige Beneficiis maatte bevilges og at Tienden paa alle Steder angives ved Michaelis Tid og siden ydes paa en Tid og Sted, og strax deles lige mellem K. M., Kirken og Presten, udi trende lige Dele uden Forskjel eller forlods selvtiltagen Frihed og at E. K. M. naadigst vilde stadfæste os Tienden udi Negen, eller Avlsmanden give Vederlag derfore, hvorhelst den ikke ydes. Item at vi naadigst maatte nyde Tienden af Creaturene og al anden Væxt eller Avl, i hvad Navn det og have kan,i Bygd og By, saavelsom ogsaa af Guds Velsignelse, som han beskjærer tilvands med Krog, Nodgarn eller i andre Maader, det være sig ferskt eller salt Vand.
6. At Geistlighedens Tjenestedrenge maatte herefter, saasom tilforn i seneste Feide Tider i deres Tjeneste og Brug være fri for stor Udskrivning, og at Officerer og andre maatte forbydes sig noget med dennem at befatte.
7. Paa det underdanigste ere vi begjærendes, at vore Skove og Fiskevand, Lutter og Lunder, maatte ikke bruges af nogen uden vor Tilladelse, meget mindre til upligt forhugges eller og fravendes i nogen Maade. Og hvor formedelst Berrigverkers Brug de geistlige Skove nødvendig nedhugges, da de ligesaavel som Odelsskove tilforn at beskrives og vurderes og af Participanterne erstattes, for hvis Skade paa saadanne Skove skeet er eller skee kan, paa det at Efterkommernes Indkomst ikke derved skal formindskes og Skoven ikke saa nedhugges, at Leilændingerne jo haver sin nødvendige Ildebrand, Bygnings og Gaard Fang. (Thi endeel Gaardes største Herlighed bestaar udi Skove).
8. At Bisper, Provster, Prester maatte efter Ordinantsen, samt speciel kongelige Forordning nyde fri Fordringskab til deres Kirketjeneste og alle andre Presteembedes og Visitatses Forrettelse og besyn-
