Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/230

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
216

skrevet derom paa en mindre passende Maade, men ogsaa i Religionen viist en saadan Vankelmodighed, at han allerede længe har baaret Navnet bifrons theologus. Alle (?) Vinduer mod Gaden søndersloges om Aftenen“[1].

Ifølge Sønnens Vidnesbyrd udøvede denne Begivenhed en afgjørende Indflydelse paa Bugges senere Liv. Han trak sig, fortæller denne videre, siden den Tid „ganske ud af Verdens Tummel“[2].

Vi maa her forlade Bugge, hvis egentlige Levnetshistorie af flere Grunde endnu ikke kan leveres; hvad vi ovenfor have fortalt, er kun en Sammenstilling af Ting, der for det meste ere bekjendte andetsteds fra. Bugge fik Afsked fra sit Embede den 8de August 1842 og døde 6te December 1849. Hans Enke lever endnu, 93 Aar gammel.

7. I Bugges første Tid blev Throndhjems Kathedralskole (1806) reformeret, idet der blandt flere Forandringer navnlig foretoges den, at de fordums Klasselærere, som under Navn af Hørere havde, hver i sin „Lektie,“ underviist i samtlige dennes Fag, ombyttedes med „Adjunkter,“ mellem hvem Skolegjerningen fordeeltes fagviis. Konrektoratet bortfaldt. Skolens første Rektor efter denne Forandrings Indførelse var Mag. Engelbrekt Boye (1806–1833), der hidtil havde været Rektor paa Kongsberg og der vundet et hædret Navn som Skolebestyrer.

I 1804–1806 bereiste Kristian Pram sit Fødeland, Norge. Hans vigtigste Øiemed hermed var vistnok Undersøgelsen af de økonomiske Forhold, navnlig af Fiskerierne, men denne alsidige Mand, hvis Interesser vare saa mangfoldige, har

  1. Delagardiska Arkivet XIX., 224. Paa Stenen, der kastedes ind i hans Værelse, stod skrevet: „Der har du for Prækenen,“ og „Bilingvis orator millies atque millies pereat.“ Som man kan see, var Omskriften forfattet af akademiske Borgere. En Politiundersøgelse indlededes, men førte ikke til noget Resultat.
  2. Rimeligviis har det været efter den Tid, at Bugge begyndte sine ugentlige Bibellæsninger m. v. især i Baklandets Kirke. J. C. Berg skriver om ham (1825): „Biskop B. er nu for anden Gang bleven Pietist.“