givne Reiseiagttagelser omtaler Dr. N. H. S. Bloch, Konrektor i Throndhjem 1802–1806, adskillige af dette Selskabs Anliggender. Han fremhæver Gunnerus’s og tillige Schønheyders[1] Fortjenester af Selskabet, men fremsætter adskillige Anker mod Bugge, navnlig sender han det uheldigt, at i de nye Statuter, som Selskabet ved den Tid fik, og som væsentlig vare udarbeidede af Bugge, den af Gunnerus’s Bestemmelser, „at ærværdige og lærde Studenter bør ikke udelukkes fra at være Selskabets Medlemmer,“ var udeladt. Bloch mener, „at i et Videnskabsselskab, som ikke tager Navnet forfængelig, synes disse snarere at burde være Medlemmer, end ustuderede Rangspersoner, naar disse ikke engang kunne skrive rigtigen sit Modersmaal.“ Ogsaa klages over, at Bibliotheket aldeles ikke gjorde synderlig Nytte, da det næsten var utilgjængeligt, og der gjøres opmerksom paa, at ogsaa andre, f. Ex. Nyerup og J. N. Wilse, havde udtalt sig misbilligende om Selskabets Virksomhed[2]. Som bekjendt fik imidlertid Selskabet i 1808 sin af Nyerup udarbeidede Bogkatalog.
I September 1807 indkom til Videnskabsselskabet en haandskreven Afhandling forfattet af en Svenske, Mag. Erik Dan. Kidron, Collega scholæ i Halmstad, betitlet: „Forsök till en historisk Berättelse om de Anledningar, som wållat, att Norrige førlorat sin Sjelfständighet ok blifwit regeradt af fremmande Regentar. Det norske Vetenskapers Sällskap i Ødmjukhet tillegnat.“ Dette vakte endeel Røre. Berghauptmand C. E. Heltzen fik, endnu før Selskabet havde fattet nogen Bestemmelse om Afhandlingen, fat i den og anmeldte Sagen for den danske Regjerings meest betroede Mand i Norge, General m. m. G. F. v. Krogh, der igjen gjorde Indberetning til den interimistiske Regjeringskommission i Kristiania, som strax sendte et Paalæg til Stiftamtmanden om „at vaage over, at Skriftet ikke gives nogen Publicitet i Thrond-
