Men Moltke vilde paa Liv og Død have mig til Biskop. Han meente det vel[1].“ At Dr. Bugge opkaldte en Søn, der siden vandt et vist Navn, efter sin Velynder Fr. Moltke, er ogsaa et Vidnesbyrd om hans Forbindelse med denne, der forøvrigt netop lige efter at Bugge var udnævnt til Biskop maatte vige fra sin Post som Kancellipræsident for F. J. Kaas som holdt sig i denne Stilling til sin Død 1827[2].
6. Den 10de Mai 1804 fandt den store Bispeordination Sted, ved hvilken Dr. N. E. Balle indviede fem nye Biskoper, J. N. Brun, Birch, Bloch, Bugge og Bonsach Krog, alle uden Dr. Birch til norske Bispestole. I. Fallesens theol. Maanedsskrift (3die Bd. 625–716) læses en udførlig Beskrivelse af denne Akt.
I den ikke saa korte Tid, som forløb mellem Dr. Schønheyders Død og Dr. Bugges Ankomst til Throndhjem, havde Stiftsprovsten J. H. Wille, en i Literaturen ikke ufortjent Mand, fungeret som midlertidig Biskop. Da Bugge kom til Stiftet, varede det ei længe, inden han og Wille bleve bitre Fiender. I et Brev af 1805 beklager Wille sig til Nyerup[3] i følgende sterke Udtryk over sin Biskop: „Hvad er det for Piloter, man nu omskaber til Bisper? Fanden fra lyse Helvede har sendt os sin Monfrere, som ikke vil lade mig have Fred hverken ved Nat eller Dag, indvortes eller udvortes, men skriver al mulig Vanære om mig til Kollegierne og til alle fine Kanuter. Min Ære, Velfærd og alt har Afskummet stræbt at berøve mig. Uden ringeste Aarsag har han faaet mig sat af fra at være konst. Biskop i hans Fraværelse. Uophørlig hænger han i alle mine Forretninger, og neppe standser han, førend jeg nødsages til at tale med ham ved Retterne og derved paalægge ham Silentium.“
1804 blev Bugge Vicepræses i Videnskabsselskabet, eller i Virkeligheden Præses, da denne Værdighed nemlig kun for et Syns Skyld beklædtes af Arveprinds Frederik. I sine i 1808 ud-
