udgivet 1791 anonymt[1]. Paa Titelbladet af det andet Oplag af denne Bog var imidlertid Dr. P. O. Bugge anført som Forfatter, hvilket gjentog sig ved tredie Oplag, der udkom 1808. Denne Bog omtales ogsaa i den vistnok meget velmente Nekrolog, hvilken Rektor F. M. Bugge udgav efter sin Faders Død, som et Arbeide af Biskopen, ligesom samme Nekrolog ogsaa meddeler, at Postillen skal være oversat paa Svensk, Tydsk og Hollandsk; vi kunne hertil føie, at den tillige er oversat paa Finsk (Åbo 1804). Det lader sig nu vanskelig afgjøre, enten Faderen eller Sønnen er Postillens Forfatter, men der er Spor til, at Dr. Bugge synes til forskjellige Tider snart at have fralagt sig, snart at have vedkjendt sig Bogen. Merkes maa det i alle Tilfælde, at dens Aand er temmelig sorskjellig fra den Række af exegetiske Arbeider, som han i den følgende Tid udgav.
I 1799 blev Bugge imidlertid forflyttet til Danmark igjen, idet han udnævntes til Sogneprest i Fredericia samt til Provst i det omliggende Hered. „I dette Embede vandt han, fortæller Sønnen, en Kjærlighed og Agtelse for det jydske Folk, som han senere ofte talte om, og som han, uagtet han ikke just yndede Danmark, forresten beholdt til sit Livs Ende.“ Rimeligviis maa det være under sit Ophold her, at han knyttede den Forbindelse med den daværende Kancellipræsident Frederik Moltke, (tidligere Stiftamtmand i Kristiania og en ikke umerkelig Mand i vor Historie), som blev Anledningen til, at Bugge blev Schønheyders Eftermand paa Throndhjems Bispestol. Selv fortæller han i et Brev til Karsten Anker: „Aldrig bad jeg om den Post. Jeg tog den endog nødig; det vidner jeg for Gud. Da jeg fik den, søgte jeg to Kald, nemlig Randers i Jylland og Stiftsprovstiet i Kjøbenhavn.
- ↑ Anmeldt i Lærde Efterr. for 1792, No. 48, hvor den ikke roses. Imidlertid har Postillen vistnok medrette været yndet af Almuen. Vi have desværre ikke kunnet overkomme M. Møllers Repertorium, hvori flere Oplysninger rimeligviis findes om Dr. Bugges Forfattervirksomhed, bl. a. ogsaa om hans Doktordisputats, der skal have gaaet i rationalistisk Retning. Medens den udkom i Gøttingen, holdt dens Forfatter Konventikler paa Lister.
