Fader, skjønt meget ugjerne, forlade det Sted, hvor han havde virket sin meste Tid, for i en Alder af 70 Aar at tiltræde en ny Virksomhed[1]. Pavels skildrer den vemodige Stemning hvori han traf den gamle Søren Bugge i Øiestad, hvor han imidlertid kun kort levede, og tilføier om ham: „Han spillede aldrig nogen glimrende Rolle og var ofte udsat for Miskjendelse af denne Verdens kloge Folk paa sin stille gudfrygtige Bane“[2].
I sin Faders Sted kom altsaa P. O. Bugge til Vanse, der i de Dage tillige indbefattede de siden fraskilte Sogne Spind og Hered; som Prest her indsendte han til Universitetet i Gøttingen en Dissertation, der skaffede ham den theologiske Doktorgrad. Pavels, der hørte hjemme paa Lister og gjorde et Besøg der, da Dr. Bugge var bleven Prest sammesteds, bemerker om ham: „Med Dr. Bugges Talegaver taalte mine, da idetmindste, ingen Sammenligning. Halve Listerland var dengang herrnhutisk, og Bugge, som fandt det klogt ogsaa at være det[3], prædikede aldeles i de mähriske Brødres Aand.“ Efter hvad vi andetsteds fra kjende til, holdt P. O. Bugge ligesom Faderen Konventikler for de herrnhutisksindede Menighedslemmer i Prestegaarden. At han imidlertid i den lille By Farsund, der er Annex til Vanse, kunde vise sig fra en anden Side, idet han som den bedste kunde deeltage i Datidens Kommers og navnlig var en Helt i Kortspil, fremgaar af de Breve fra daværende Naboprest, Provst J. C. Finkenhagen († 1837, i Nes paa Romerike), af hvilke en Prøve af mig er indrykket i Illustr. Nyhedsblad. (1858, No. 48).
Medens Dr. Bugge var Prest i Vanse, udkom der 1795 i Kjøbenhavn et nyt Oplag af en Postil, „Betragtninger over de aarlige Søn- og Helligdags-Evangelier,“ der første Gang var
- ↑ A. Faye (Bidrag til Øiestads Presters Hist. p. 47) siger ligefrem: „Provst S. Bugge blev uden sit Vidende og mod sin Vilje Sogneprest til Øiestad 29 Oktbr. 1790.“ Se ogsaa samme Forf.s Bidrag til Holts Presters Hist. p. 60.
- ↑ Ogsaa dette er udeladt i den for Tiden udkommende Udgave.
- ↑ Ligeledes nu udeladt af Hr. Riis.
