og Finmarken kunde blive til et eget Bispedømme. Senere havde Schøning fremsat den samme Tanke, idet han ved Gunnerus’s Død beregnede, at Bispestolens Indtægter udgjorde 3500 Rdlr., saa at der heller ikke fra den Side kunde være nogen Betænkelighed. Endelig skal ogsaa Schønheyder have virket herfor, og han skal have bevirket, at Delingen ved hans Død virkelig kom istand[1].
Under 30te December bleve derfor to Biskoper udnævnte i Schønheyders Sted, nemlig Dr. P. O. Bugge, hidtil Sogneprest i Fredericia, til Biskop over Throndhjems og Mathias Bonsach Krogh, hidtil Sogneprest til Ørlandet, til Biskop i Nordlandene og Finmarken, begge norske Mænd. Om den sidstnævnte skulle vi kun hidsætte, at han var født paa Vadsø 1754 (hvor Faderen, siden Foged i Vesteraalen, dengang var Toldbetjent), og at han først havde været Sogneprest til Lenvik og var 1798 kommen til Ørlandet. Ved Siden af sit Bispeembede var han tillige (indtil 1812) Sogneprest til Alstahaug, i 1815 var han Storthingsmand. Han døde 1828.
5. Dr. Peter Olivarius Bugge, hvem vi maa skjænke en udførligere Omtale, var født 2 Decbr. 1764 i Holts Prestegjeld i Nedenes, hvor Faderen, Søren Bugge, dengang var Kapellan. Denne hans Fader, der 1767 forflyttedes til Vanse paa Lister, var en ret merkelig geistlig Mand; født i Pietismens Tid af borgerlige Forældre i Kristiania, var han af disse, som han selv fortæller, bleven bestemt til den geistlige Stand endnu før sin Fødsel[2]. Som Prest, navnlig paa Vanse, tilhørte han væsentlig den herrnhutiske Retning Klaus Pavels siger nemlig om ham, at han var „en meget retskaffen Mand, men aldeles indviet i de mähriske Brødres Aand og vilde gjerne, at ogsaa andre skulde være det“[3]. For „Menighedens Ud-
- ↑ Fallesen l. c.
- ↑ A. Faye om Holts Prester p. 59.
- ↑ Pavels’s Autobiogr. (Langes Tidsskrift 4. 3). Dette (som flere formeentlig interessante Steder af denne Biografi) er imidlertid udeladt i den Udgave „i Sammendrag,“ som Hr. Amtsgartner Riis har paabegyndt af sin Bedstefaders Biografi og Dagbøger, en Udgave, som udentvivl, hvis Udgiveren havde været en mere literaturkyndig Mand, vilde have anet et andet Udseende.
