tilorde i en aandrig og glimrende Fremstilling. Herimod tog Schønheyder som rettroende Theolog til Gjenmæle, og der udspandt sig i den Anledning en vidtløftig Polemik.[1] – Som Stiftsprovst faldt det ogsaa i Schønheyders Lod at holde de moralske Lektioner for Prof. Th. Kr. Bruun, hvortil denne var befunden trængende, da hans „Fritimer“ i 1783 vare udkomne.[2] Endelig er Biskopen bekjendt for sit nøie Bekjendtskab til Digteren Johannes Evald, i hvilken Henseende han har paadraget sig Dadel fra dennes eensidige Beundreres Side.[3]
2. Dr. Jens Møller har i sin udførlige Biografi af Biskopen i Sjelland N. E. Balle, der var Schønheyders Universitetskammerat og fortrolige Ven, aftrykt nogle Breve fra S. til Balle, skrevne i den første Tid efter Biskopens Ankomst til Throndhjem, af hvilke det fremgaar, at han, som mange andre brave danske Mænd, snart har vundet Norge og Nordmændene kjære. „Blandt Presterne,“ siger han, „ere mange ret flinke og ædle Mænd. Den latinske Skole[4] har i mine Sine og i mit Hjerte stort Værd. Den første af mine Venner blandt Presterne her er Hr. Parelius. Folket og Almuen, som jeg har seet og talt med, er af en god, ikke unem og ikke dorsk Karakter, men ak, udyrket og forsømt.“ Som af saadanne Ytringer kan sluttes, saaledes var udentvivl ogsaa i Virkeligheden Skolevæsenet og Folkets kristelige Oplysning Schønheyder en Hovedsag. I denne Henseende forekom Pontoppidans Forklaring ham ikke tjenlig. „At den lærde Pontoppidans Forklaring, hvad den ellers kan have været for 50 Aar siden, er for vore Tider en slet Lærebog, bør og tør jeg sige. Men med en saadan Lærebog føler jeg, at det er urimelig Ubillighed at kræve af Skolelærere og selv af Prester, at de skulle give Ungdommen sunde Begreber om Kri-
- ↑ Se nærmere herom L. Helveg, Danske K. Hist. eft. Ref. 2. 243–47.
- ↑ Luxdorphiana, 87–90.
- ↑ F. C. Olsen, Evalds Liv i Aarene 1774–77. N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie V. 2, 374.
- ↑ Smiths Eftermand som Rektor var Mag. Loft (1785–89), denne efterfulgtes af den grundlærde Latiner Søren Monrad (1789–98).
