med alle Throndhjems merkeligere Mænd paa denne Tid, baade Stadens Embedsmænd, geistlige og verdslige, og dens betydeligere Beboere af andre Stænder. Disse Breve, der tilligemed en Mængde andre Papirer af lignende Beskaffenhed opbevares paa Sorø Akademis Bibliothek, hvorhen Bülow skjænkede sine mangfoldige og rige Samlinger, bør vistnok søges udgivne som Bidrag til vor nyere Historie. Her ville blot nogle Notitser om Geistligheden udtogsviis blive meddeelte.
L. Smith blev Rektor 1781[1]. Om sin Skole bemerker han bl. a.: „Skolen havde i det sidste Aar hverken havt Rektor eller Konrektor, og Uordenen var derfor steget til det høieste, mine Hørere og Konrektor vare herlige Folk. Den sidste, Mag. Holst, kom samtidig med mig til Skolen. Skam saa det store Raad, dersom ikke Holst bliver hjulpen til et Rektorat, passende med hans Fortjenester. Han er en ærlig Sjæl, flittig Embedsmand, ypperlig Skolemand og min Staldbroder; hvad have vi da mere Vidnesbyrd behov?“
Sine Karakteristiker af Geistligheden aabner han med at omtale Biskop Bang. „Han er en meget gammel Mand, Lærdom maa man ikke søge hos ham, men han har for sin Tid været en god Prædikant og har endnu gode udvortes Gaver. Han er munter, naar han er frisk, men man maa ei tage ham ilde op, at, hvad han siger, stundom bærer Præg af Alderdommens Svaghed. Hans Godgjørenhed mod fattige er et saare glimrende Træk i hans Karakteer, og han har paa egen Bekostning holdt mange flittige Børn i Skolen og
- ↑ G. Schøning havde, som fortalt, forladt Skolen 1765. Hans Eftermand var den brave Mag. Søren Kleist fra Jylland, der testamenterede sin ikke ubetydelige Formue til offentligt Brug i Throndhjem. Denne efterfulgtes igjen af L. Smith. I Kleists Tid var det 1769 ved et Reskript fastsat, at Disciplene skulde holde offentlige Orationer, hvilket dog ogsaa ført visse Skoler havde været Skik. I samtidige Aviser indførtes i Regelen baade Talernes Navne og Themaerne; saaledes talte den senere Skuespiller M. Rosing 1774 om Olaf Trygvesson og i 1775 „de secta Pharisæorum,“ andre talte om abstrakte Gjenstande, flere om historiske Personer, dels fra Oldtiden, deels om oldenborgske og enkelte Gange om gamle norske Konger.
