Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/208

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
194

bøger) oplyse, at man her i det hele gik frem efter Geheimeraad Thotts og Biskop Harboes Raad, medens derimod Jessen havde foreslaaet ogsaa at afskaffe anden Dag af de store Høitider, samt at Fasteprækenerne skulde falde bort. Det kan ogsaa merkes, at en Prest i Nordlandene, (Hr. Hans Krogh i Sand) ikke vilde holde sig disse Forordninger efterrettelig, men fremdeles ikke alene vedblev at holde Gudstjeneste paa de bortfaldne Helligdage lige indtil St. Hans-Dag 1772, men endog uagtet gjentagne Paamindelser endnu i 1774 vedligeholdt det offentlige Skriftemaal for Leiermaal, hvilket ledede til hans Suspension og tilsidst til hans Afsættelse. Overhoved er der Grund til at tro, at disse Forandringer, saavelsom ogsaa den noget senere stedfundne Ophævelse af Exorcismen eller Djevlebesværgelsen ved Daaben, maa have vakt adskillig Misfornøielse og Røre i Norge, især hos Almuen.

Gunnerus’s Eftermand blev Stiftsprovst Markus Bang, der allerede i 1773 havde erholdt Tilbud om Ribe Bispestol, men frabedet sig den, og som ogsaa af Gunnerus, der i sine sidste Dage tænkte paa at blive Nannestads Eftermand i Kristiania, i et Brev til Suhm nævnes som den, han ønskede skulde efterfølge ham i Throndhjem. Bang var en Degnesøn fra Sjelland, født i Nestved 1711, kom 1739 til Throndhjem som Hospitalsprest, blev 1740 resid. Kapellan til Domkirken og 1771 Stiftprovst.

2. Hvad vi vide at fortælle om Biskop Bang og hans Tid skylde vi især nogle indholdsrige, hidtil utrykte Breve fra en dansk Mand, Prof. Laurids Smith, den bekjendte Taler og Forfatter, der i Aarene 1781–1785 var Rektor i Throndhjem, og som stod i meget nøie og fortrolig Forbindelse med den i Aarene efter 1784 saa indflydelsesrige Geheimeraad Johan Bülow til Sanderumgaard, Kronprinds-Regenten Fredrik (den sjettes) Yndling Bülow var en Mand, der af sine Venner baade i de danske Provindser og her i Norge søgte at erholde stadige Meddelelser om Personer, Stillinger og Forhold, og i Smith fandt han her en saare villig Korrespondent, ved hvis Breve man i en sjelden Grad kan gjøre Bekjendtskab