hjem holdt en Syster Huus for ham, og han antog sig sin talrige trængende Familie med stor Kjerlighed. Hans Bo var imidlertid ved hans Død i den misligste Forfatning; Schøning skriver til Suhm, at hans Gjæld beløb sig til 9000 Rd. Som ogsaa Tydskerne vidste at fortælle, var han en slet Huusholder, hvilket ogsaa af en samtidig Brevskriver (Lektor Cortin i Bergen) yderligere oplyses.
1. Naar undtages Videnskabersselskabets Oprettelse, have vi i forrige Kapitel kun havt lidet den egentlige Stiftshistorie vedkommende at fortælle. Før vi imidlertid gaa over til Fremstillingen af de senere Begivenheder, bor vi dog minde om, i at Throndhjems By i Gunnerus’s Dage ved den 1767 bortdøde Thomas Angells Goddædighed i den Grad var bleven beriget ved milde Stiftelser, at Staden endnu i saa Henseende indtager den første Plads i vort Fedreland. Ogsaa kunne vi merke os, at ved Forordning af 8de Juni 1767 det offentlige Skriftemaal for Leiermaal blev afskaffet[1], ligesom ogsaa at i Struensees Tid (23de Oktbr. 1770) adskillige Festdage[2] bleve afskaffede. Med Hensyn til det sidste Punkt kunne vi (efter Kirkeinspektionskollegiets Kopi-
- ↑ I 1755 foregik deri Strinden noget, som kom for Kirkeinspektionskollegiet; Vicepastoren Wolf havde nemlig ladet et Fruentimmer af Stand, Anna Katharina Brunbass, som havde begaaet Leiermaal, staa Skrifte „ved extraordinær Gudstjeneste samt under et falskt Navn og maskeret.“
- ↑ Helligtrekongersdag, tredie Festdag af de store Høitider, Marie Besøgelses- og Renselses-Dag, St. Hans-Dag, Mikkelsdag og paa en vis Maade Mariæ Bebudelsesdag og Allehelgensdag.
