gjering svagest sporedes, og hvor altsaa mindst Gjæring og Rørelse paa Gunnerus’s Tid stod tilbage. Han er en af de norske Bisper paa sin Tid maaskee den, hvis Haand man sjeldnest møder mellem Kirkeinspekiionens Arkivsager. Det ligger visselig nær at antage, at hans videnskabelige Virksomhed har været større end hans geistlige, men til at tillægge ham Forsømmelighed eller Lunkenhed i det biskoppelige Embede er man uberettiget, saalænge ikke nogensomhelst beføiet samtidig Anke over hans Ferd foreligger. Vi sætte nemlig ud af Betragtning den Paskville, som i „Trykkefrihedstiden,“ da alle gode og onde Aander slap løse, blev skrevet imod ham[1].
En Mængde lærde Selskaber hædrede ham ved at optage ham som Medlem, saaledes Selskaberne i Kjøbenhavn, Upsala, Stockholm. Frankfurt a. d. O., Jena (2 Selskaber), Augsburg, ja endog Paris. Han var Doctor theol. ved Kjøbenhavns og, som fortalt, Magister ved Jenas Universitet. Med Linné stod han i Brevvexling, til hans Minde lod denne en Plante kalde Gunnera, ja erklærede, ifølge Hans Strøms Vidnesbyrd, at Sverrig aldrig havde havt en saa lærd Biskop, som Norge i Gunnerus. Schøning hædrede ham ved en Mindetale i Videnskabernes Selskab, der læses i Willes Samling, og J. N. Brun skrev en Sang ved hans Død.
Gunnerus levede stedse ugift. B. Dass beretter i sine Breve til Suhm, at han i 1755 var offentlig forlovet med en Jomfru Hagen, hvilken Forbindelse han hævede[2]. I Thrond-
- ↑ „Illustration over Bispevisitatserne i Norge.“ Kbh. 1771. Tillægges i Lit.-Lex. N. C. Friis, den i forrige Kapitel omtalte titulære Biskop, berygtet for sine Bedragerier som Missions-Kasserer; formodentlig er Friis bleven irettesat af Gunnerus. – G. beskyldes for at tilsidesætte Theologien for Naturhistorien, at lade sig forlyde med, at han gjør sine Visitatser kun i den sidste Videnskabs Tjeneste, at han plager Presterne ved at tage ind til dem med sin Syster og 2de Famuli o. s. v.
- ↑ Dass fortæller i den Anledning nogle pudsige Byrygter, saaledes, at han „ei havde noget paa Jomfruen at udsætte, men at han selv var plaget af visse Svagheder.“ – „at, hvis han vilde gifte sig, skal hun endnu have det første Bud paa hans Person“ o. s. v. Jens Møller fortæller (Tidskr. f. Kirke og Theol. 4, 215), at Gunnerus ikke var „ustraffelig in puncto sexti“.
