Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
191

Kristianias Bispestol, da man hører, at Biskop Nannestad vil resignere, men forinden dette indtraf, var Gunnerus ikke mere i Stand til at søge. I September 1773 reiste han nemlig paa Visitats til Nordmøre og havde denne Gang den store Behagelighed at kunne ledsages af Schøning der paa den Tid som bekjendt med offentlig Understøttelse bereiste Norge i antikvarisk Øiemed Paa en Baadreise over Hustad-Vigen i Kvernes Præstegjeld blev Biskoppen syg; Ondet reiste sig af Forkjølelse og slet Mave. Efter at have ligget tilsengs nogle Dage i Kvernes Prestegaard kunde han vel reise videre, men i Kristianssund blev han endnu sygere og der døde han da Natten til Løverdag den 25de Septbr. 1773. Schøning og Famulus E. Steen vare tilstede ved hans Dødsleie[1]. Han var da kun 55 Aar gammel.

9. Jeg har ovenfor, forsaavidt jeg har kunnet, og det har ligget i min Plan, søgt at udvikle hans Fortjenester som Videnskabsmand og til Videnskabeligheds Fremme; jeg skal kun tilføie, at af hans botaniske Hovedverk, „Flora Norvegica“, hvoraf første Deel var trykt 1766, udkom 2den Deel efter hans Død 1776. Brodersønnen, den senere Amtmand N. D. Gunnerus, ledsagede den med en ganske kort Biografi, skreven i en Latin, der var den store Mand, hvis Levnetsløb den fortæller, fuldkommen værdig, og hvoraf jeg har hentet enkelte Træk. Betegnende, at Planen til et norskt Universitet deri ei engang nævnes, ligesom Struensees Minde i de nye Magthaveres Aand overøses med de værste Skjeldsord.

Om hans Virksomhed som Biskop have vi ikke udtalt nogen Dom; der mangler nemlig næsten ganske Materialier til at opgjøre en saadan. Hans Virketid i dette Embede falder væsentlig i den Tid, da Fornuft-Kristendommens Kulde afløste Pietismens Varme, i de Dage, da Veien banedes for den rigtignok endnu ikke indtraadte, men dog alt temmelig nære Rationalisme. Throndhjems Stift var, som ovenfor sagt, af alle norske Stifter det, hvori de ellers saa udbredte Bevægelser under Kristian den sjettes og de første Aar af Fredrik den femtes Re-

  1. Schønings Brev til Suhm (S.s Levnet Pag. 442–43).