Lande i Europa er det, foreslog strax efter sin Ankomst 1758 Schøning og mig at oprette et lærd Selskab, saaledes at vi tre skulde strax begynde med at skrive, og naar man havde nogle Afhandlinger færdige, lade et Bind trykke, uden just at vente paa flere Medarbeidere.“ Heraf saavelsom af andre bestemte Udsagn af Suhm (Saml. Skr. 10 Bd., Pag. 30) vil man kunne overbevise sig om, at Tanken om det throndhjemske Videnskabersselskabs Stiftelse er udgaaet fra Gunnerus, uden hvis begeistrede Iver for norsk Videnskabeligheds Fremme Selskabet visselig aldrig var blevet til.
Samme Aar (1758) udsendte Gunnerus et Hyrdebrev til sit Stifts Prester. Efter i denne merkelige lille Bog som en strengt rettroende Theolog at have anbefalet Presterne flittig Læsning i Joh Arndts, Speners og andre grundkristelige Forfatteres Skrifter, foreholder han dem indtrængende det gavnlige, ja uomgjængelig fornødne i fortsat videnskabelig Syssel. Han meddeler sin Geistlighed sin Hensigt at grunde et videnskabeligt Samfund i Throndhjem, i hvilket de Prester, som fortjente det, kunde vente at blive optagne. Aaret efter udgav han sit Hyrdebrev paa Tydsk, for at kunne sende det til sine akademiske Venner i Tydskland, og forøgede det med en Fortegnelse over alle i Throndhjems By og Stift fødte eller bosatte Forfattere efter Reformationen og med Angivelse af deres Skrifter. Naar man gjennemlæser dette vigtige Bidrag til Norges Literærhistorie og dertil husker paa, at dengang endnu ikke Worms Lexikon var udkommet, maa man beundre Gunnerus’s Kundskaber ogsaa paa dette fra hans tidligere Studier saa fjerntliggende Felt. Dette gjelder ogsaa om et utrykt Arbeide af ham, som nu gjemmes paa det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn, nemlig hans Historie af Kristendommens Indførelse i Norge, der er udarbeidet efter Kilderne og viser, at han har været af de faa, der paa den Tid forstode lidt af det oldnorske Sprog. Heri har udentvivl Schøning været hans Lærer, ligesom vi vide, at han var Suhms.
Skjønt Dass allerede i et Brev til Suhm af 25de Febr.
