Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/198

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
184

Gunnerus’s Liv tilhører fra nu af Norge, hvorhen han vendte tilbage som Biskop, efter for 18 Aar siden at have forladt det som Student. Vi skulle see, at han fra første Ferd af følte sig hjemme i Fedrelandet, til hvis Heder og Held han ilede med at virke.

6. For hundrede Aar siden var vel Throndhjem den af de norske Stæder, der for en Videnskabsmand frembød fleest Behageligheder, eller maaske rettere, lod ham føle de færreste Savn. Throndhjem har fra gammel Tid af været en forholdsviis meget læsende By, allerede Holberg roser den som Rigernes bedste Bogmarked, og af de faa Videnskabsmænd, som Norge i de to første Aarhundreder efter Reformationen kan opvise, er en stor Deel udgaaet derfra eller har levet der. Og nu boede der to Lærde, som skulde have gjort enhver Hovedstad Ære, Gerhard Schøning og Peter Frederik Suhm. Schøning var, som bekjendt, dengang Latinskolens Rektor, Suhm – den bedste af alle Danske, hvem norske Arvedøtres Midler have lokket til vort Fedreland – levede ganske for Videnskaberne. Da nu ogsaa Gunnerus kom til, fremstod et Triumvirat, hvis Lige Throndhjem hverken før eller siden har seet.

Fra den bedste Hjemmelsmand veed man, at Gunnerus strax sluttede sig til de to throndhjemske Historikere[1]. – Suhm. fortæller selv – i en Levnetsbeskrivelse af Schøning, hvormed han ledsagede Udgivelsen af dennes Norgeshistories tredie Deel –: „Gunnerus, som gjerne vilde gjøre sit Fødeland Norge ligesaa berømt og oplyst i Videnskaber, som de mest bekjendte

    Tid karakteristiske Mand fortjente en nærmere Undersøgelse. Ypperlige Materialier dertil findes i de kjøbenhavnske Samlinger, deels fra E. Pontoppidans utrykte Fortsættelse af sine Annaler, deels fra Kirkeinspektions-Arkivet.

  1. Benjamin Dass, der synes at have havt meget at udsætte paa Gunnerus, havde i sine Breve fra Kjøbenhavn til Suhm hyppig gjort Udfald mod ham paa sin eiendommelige sarkastiske Maneer. Men at dette ikke har gjort stort Indtryk paa Suhm, sees af den beundrende og venskabelige Maade, hvorpaa S. baade før og efter Gunneri Død stedse omtaler ham.