lærd Laugsnid“. Som Tilhørere, der skulle have været meget paavirkede af Gunnerus, nævner den samme gode Hjemmelsmand Mænd som Dr. B. Münter[1], C. F. Jacobi, Chr. Martfelt, Professor Seidlitz m. fl. Andensteds see vi Tyge Rothe og Riisbrigh nævnte blandt Gunnerus’s Disciple.
Som Forfatter leverede han samme Aar, som han forlod Jena, en paa Latin skreven Dogmatik, og en Tid efter en Metafysik foruden en stor Deel mindre Skrifter. Meddeleren, der ikke indlader sig paa nogen nøiere Omtale af Gunnerus’s Arbeider, kan dog ei undlade at tilføie, at den filosofiske Videnskabs nuværende ypperste Repræsentant i Norge har omtalt den nævnte Metafysik med megen Anerkjendelse.
Imidlertid havde Gunnerus knyttet Forbindelse med den i Frederik den femtes Dage saa mægtige Mand Grev Moltke, der havde betroet ham Overopsynet med sine Sønners Underviisning. Denne Konnexion har (efter Taubers . Mening) givet Stødet til, at Gunnerus i 1758, da Dr. Frederik Nannestad blev forflyttet fra Throndhjems til Kristianias Bispestol, blev dennes Efterfølger som Throndhjems Biskop. Gunnerus siger selv, at denne Kaldelse „ganske uformodentlig“ blev ham forkyndt ved en Audients paa Fredensborg. Udnævnelsesdagen er 31te Juli 1758, og paa 11te Søndag efter Trinitatis modtog han den biskoppelige Indvielse af Ludvig Harboe, der selv engang havde været Biskop i Throndhjem. Det er ret merkeligt, at paa samme Dag ogsaa Nordmanden Ole Tidemand blev viet til E. Pontoppidans Eftermand i Bergen. Disse nye Biskoper havde i Sandhed paa forskjellige Maader brudt sine Baner, Gunnerus udelukkende ved akademisk og literær Fortjeneste, Tidemand, der var alt andet end lærd, ved i den rette Tid at have baaret Pietismen til Skue[2].
- ↑ Dette maa have været i Jena, hvor M. opholdt sig, medens Gunnerus var Docent der. Prof. (og senere Biskop) Studsgaard. der (efter Tauber) „i sine theologiske Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet hædrede Gunnerus’s grundige theologiske Indsigter“, hørte ogsaa til hans Tilhørere i Jena.
- ↑ Denne for sin
