Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/195

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
181

ham. Naar en Student havde betalt ham sine drei Thaler, maatte Gunnerus strax have en glad Aften med en af sine faa Venner. En mæsket Kapun – hans Livret – blev kjøbt og godt spækket, Resten af Pengene gik til portugisisk Viin. Hans Ven maatte finde sig i hans eiendommelige Manerer som Vert og maatte ikke forstyrre hans Appetit, thi saasnart Kapunen var kommen paa Bordet, tog Gunnerus den strax for sig og spiste saameget deraf, som han fandt for godt, saa kom Raden til Vennen, Levningerne forærede han bort. – Af Næringssorger og Sparsomhedsgriller lod han sig ikke trykke, men var meget gavmild og rundhaandet. Af Gemyt var han mere livsglad end mørk, mod sine Venner mere ærlig end galant. Af Venner havde han kun faa, men mod dem var han trofast, kort, han havde alle Kjendemerker .paa en ærlig Mand.“

Efter i syv Aar at have været Magister legens (omtrent det samme Privatdocent) blev Gunnerus i 1753 optagen som virkeligt Medlem („Adjunctus“) af det filosofiske Fakultet i Jena. Han holdt som før Forelæsninger over Filosofi og Mathematik og nu ogsaa over Theologi. Ligeledes udgav han i disse Aar en Mængde Skrifter væsentlig af filosofiskt Indhold, hvorimellem vistnok hans Kommentar (i otte Oktavbind) til Darjes’s Natur- og Folkeret, hvorved han kom i en mærkelig Politik med denne Filosof, er det vigtigste[1].

I Kjøbenhavn maatte det naturligviis vække Opsigt at Gunnerus i Tydskland, mod hvilket de Danske dengang nærede ganske andre Følelser end nu, gjorde saadanne Fremskridt paa den akademiske Bane. Statsministeren J. L. Holstein lod ham kalde tilbage, og den 13de December, 1754 modtog han Udnævnelse til Professor samt Kaldelse til Herlufsholms Sognekald. Ved Paasketider 1755 forlod han derfor Jena, „som han siden aldrig tænkte paa uden livagtig Følelse af største Erkjendtlighed“[2].

  1. En liden Tale af ham „von dem Verhältnisse der Freimaurerei gegen den Staat“ viser, at Gunnerus har været Medlem af „de tre Rosers“ Loge.
  2. I Fortalen til Flora Norveg. fortælles, at G. afslog et Professorat i Jena, da det blev ham tilbudt. Dette har vel været budt ham, da man hørte om Kaldelsen til Danmark.