tilbragte imidlertid Gunnerus over ti Aar, hørte i Begyndelsen som i Halle en Mængde Forelæsninger (især hos den bekjendte Filosof Darjes) og afsluttede den 18de Decbr. 1745 sine første Læreaar ved at disputere for Magistergraden, hvilket kun blev den fattige Student muligt derved, at de nævnte Herrer von Medem, bestrede Udgifterne ved Promotionen.
Allerede noget før havde han holdt „Collegia privatissima“ over Filosofi, Mathematik, Fysik og Romerret, men efter at have faaet sin Grad, skaffede han sig ved en ny Disputats „venia docendi“, begyndte at holde offentlige Forelæsninger og tillige at udgive Skrifter.
At han i Jena har nydt Agtelse og Anseelse som Lærd og Lærer, seer man deraf, at han snart fik et Tilbud om at blive Rektor ved Byens lærde Skole, som han afslog Ogsaa maa den unge Nordmands udprægede Personlighed have vakt en vis Opsigt blandt Tydskerne, ja, hvad mere er, Mindet om ham have holdt sig længe hos dem. Thi hele 20 Aar efter at Gunnerus for bestandig havde forladt Tydskland, blev i Anledning af hans Død nogle Træk om hans Liv i Jena indførte i et lærd Tidsskrift (Neue philos. Bibl. 1 Bd., Leipzig 1774, Pag. 124–30), af hvilke et forkortet Uddrag her kan være paa sin Plads.
„Hvad hans Karakteer angaar – heder det her – var det koleriske og sangvinske Temperament saaledes blandede hos ham, at man ei kan afgjøre, hvilket egentlig var det herskende. En Ytring af det første har en fortrolig Ven af ham fortalt saaledes. En Student, der hørte hans Forelæsninger, men ikke betalte Honorar, blev ifølge de akademiske Love stevnet for Retten. Ærgerlig herover kom Studenten en Aften drukken udenfor Gunnerus’s Bolig, hvor han tillod sig de værste Uforskammetheder. Flux løb Gunnerus hen til Vinduet, greb sin Kaarde og bød Studenten at staa stille, han skulde nok vise ham, at han forstod at fegte. Med Nød og Neppe kunde den omtalte Ven hindre denne Fegtning. Til andre Tider var han munter og lystig og en Bagatel var nok til at glæde
