Wolff, der nu, tilbagekaldt af Kong Fredrik den anden, atter virkede paa sin gamle Plads, men endnu rimeligere er det, at det var ham som kongelig Stipendiarius paalagt at søge derhen. Kristian den sjette havde en særegen Forkjerlighed for Halles Universitet, Pietismens egentlige Udgangspunkt. Aaret før Gunnerus’s Afreise var ogsaa udgaaet et Reskript (Sjellandske Tegnelser under 25de August 1741), der indskjerper, „at alle Studenter fra Danmark og Norge, som i Halle lægge sig efter Studium Theologicum, skulde holde sig til de Professorer Lange[1] og Francke[2] og fra dem medbringe testimonia.“
I Halle levede Gunnerus i halvtredie Aar. Af hans Meddelelser hos Worm see vi, at hans Studier gik i mange forskjellige Retninger. Han studerede saaledes Theologi (især under Baumgarten), Filosofi (Meier), Naturet og Fysik (Wolff), Mathematik, romersk og kanonisk Ret, Universalhistorie og tydsk Rigshistorie. Han var ogsaa Hovmester for en Medstuderende (en liflandsk Adelsmand), og, da denne drog bort, knyttede han Forbindelse med to Herrer ved Navn von Medem fra Kurland. Med disse forlod han 1744 Halle og drog til Jena.
Nogen anden Grund, til at han skiftede Opholdssted, nævner han ikke selv, og for os bliver det nu vanskeligt at angive hvad der har bevæget ham hertil. Professor Karl Biedermann[3] skildrer Perioden 1740–70 som en „stille Tid“ i det jenensiske Universitets Historie. „Det var, som om det skulde hvile ud, og samle Kræfter til et senere, desto mere levende Opsving.“ Oprettelsen af nye Høiskoler i Gøttingen (1734) og i Erlangen (1742) havde i Forbindelse med det under Frederik den anden fornyede Liv ved Preussens Universiteter bevirket en Forringelse i Studenternes Tal i Jena. – Her
- ↑ Joachim Lange († 1744), en stridbar Mand, havde i sin Tid (1723) faaet Wolff fjernet fra Halle ved en Kabinetsordre. Kristian den 6te raadførte sig oftere med ham.
- ↑ Gothilf Aug. Francke, A. H. Franckes Søn, døde 1769.
- ↑ „Die Universi<span title="tet Jena" style="color:#FF0000">tet Jena“ (udg. 1858 i Anledn. af dette Universitets Trehundredaarsfest) Pag. 69.
