Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/190

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
176

fund, ikke dvæle ved Universitetets Forhistorie, uden at hans Navn stiller sig for Tanken, har han endnu ingen Biograf fundet. At skrive hans Levnet er ogsaa forbundet med særegne Vanskeligheder. Deels ere Kilderne faa og sparsomme, deels er det ikke manges Sag at kunne vurdere hans mangfoldige Strime især da han vande sin Samtids Beundring i to saa forskjellige Retninger som Filosofi og spekulativ Theologi paa den ene og Naturhistorie paa den anden Side. Nærværende Forfatter, hvem begge de nævnte Retninger ligge fjernt, maa indskrænke sig til en Sammenstilling af de Træk om hans Liv og Virksomhed, som ere omspredte paa de forskjelligste Steder i Literaturen.

3. I Kristiania, kun faa merkelige Nordmænds Fødeby, blev Johan Ernst Gunnerus født den 16de Februar 1718[1]. Faderen Rasmus G. var Stadsfysikus sammesteds, Moderen Anna Gerhard var født i Skotland, og Egteparret havde foruden denne Søn 13 Børn. Fra vor Gunnerus’s Gutteaar er opbevaret det Træk, at han fandt sin største Glæde i at være tilstede ved Faderens fysiske og anatomiske Forsøg og i at følge med ham under hans Lægevirksomhed. Denne døde forøvrigt allerede 1729, efter at have ødelagt sin Formue ved uheldige Byggeplaner, og Moderen sad som en trængende Enke igjen med sine mange Børn. Tillykke havde den ældre Gunnerus havt en Velynder i Vicestatholder D. Vibe, der lod J. E. G. indsætte i Kristiania Kathedralskole[2].

Rektor var dengang Nordmanden Mag. Jakob Rasch, Torfæus’s Ven og Medarbeider, en lærd og i sin Tid duelig Skolemand, skjønt nu stærkt sløvet af Alderdom[3]. Konrekto-

  1. Saaledes angives Fødselsdagen baade i Flora Norveg. Tom. 2 og hos Worm, 1ste Deel. I hans egne Meddelelser i det Wormske Lexikons 3die Deel staar 26 Febr., hvilket vel er Trykfeil. Døbenavnet er vistnok Hans Ernst, som han kaldes i en utrykt Fortegnelse over Kristiania Skoles Dimittender.
  2. Flora Norveg. Tom. 2 (Fortalen). Om denne Skoles Tilstand paa den Tid, see min Afhandling derom i Illustr. Nyhedsbl. for 1858 (ogsaa særskit.)
  3. Herom meget i Statholder Rantzaus utrykte Breve til H. Gram, der ogsaa indeholde meget om Datidens kristianiensiske Liv. (Findes paa det st. kgl. Bibl. i Kjøbenhavn.)