ren, Nordmanden Mag. E. N. Arbien, der øvede en større Indflydelse paa Gunnerus’s Skoledannelse, faar af denne det meest rosende Vidnesbyrd, som vel kan tænkes, idet han kalder ham „et af de største Genier og lærdeste Mænd, Norge har frembragt“[1], men var Arbien en sjelden Lærer, var Gunnerus vistnok en endnu sjeldnere Discipel. Hvad han selv fortæller om sin Fremgang i Skolen er nemlig saa mageløst, at man i vore Dage neppe vilde tro derpaa, hvis Meddeleren havde været en anden, og Worm selv lægger Vegt paa, at han har det fra Gunnerus selv. „Der var neppe nogen latinsk Auktor, han ikke allerede i Skolen havde læst, foruden Cellarii, Vorstii, Scioppii, Turselini, Ausonii Popmae og fleres filologiske Skrifter. Det var ikke sjelden, at hans Exercitia Latina vare forsynede med 10 à 12 latinske Variationer, en græsk Oversættelse og 50 Par latinske eller danske samt en heel Deel græske Vers.“ Allerede i, Skolen følte han Kald til at undervise Andre; „han holdt ofte Forelæsninger over en og anden latinsk Auktor, for et temmelig stort Antal Meddisciple af samme Klasse.“ Arbien lod ham ogsaa undervise de Privatdisciple, der boede i hans Huus, og skaffede derved Gunnerus en velkommen Indtægt. – Endelig fortæller han om sit Skoleliv, at de forskjellige filosofiske Lærebøger (Gluds Logik, Bartholins Metafysik), „som de slæbe sig med i Skolerne til ingen Nytte,“ allerede da forekom ham saa usmagelige, at han hos sine Lærere bad sig fri for at læse dem, hvilket ogsaa blev tilstaaet ham.
1737 blev dette Underbarn dimitteret til Kjøbenhavns Universitet tilligemed 13 andre Disciple af Skolen, der siden saagodtsom alle forsvinde i Presters og Klokkeres upaaagtede Rader. Det var Rektor Raschs sidste Dimittender, han døde samme Aar.
Allerede ved sin Deposits gjorde Gunnerus Opsigt, da hans latinske Stiil blev bragt til Universitetspatronen Rosenkrantz og „for sin Merkeligheds Skyld“ henlagt i Arkivet[2].
