Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/183

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
169

tighedsfulde Troskab har visselig ogsaa i det stille baaret sine Frugter uden at det nu mere er muligt nøiere at paavise disse[1].

Fra Slutningen af 1749 har man en Klage til Kirkeinspektionskollegiet fra M. F. Bang, dengang endnu res. Kapellan til Domkirken, hvori han beretter, at Nannestad „paa det allerhaardeste har angrebet ham i hans Embede,“ fordi han i en Prædiken havde ytret, „at det var bedre at komme til at sidde paa Regjerings- og Domstolen i Himmelen, end med Stolthed og Hovmod at tvinge Gud til at slaa os med Lucifers Dom“ o. s. v.; Nannestad havde nemlig heri seet et Angreb „mod al verdslig Regjering, Øvrighed, Subordination og sund Troens Maade“ o. s. v.

Af hans Visitatsberetninger erfares ikke meget. I Finmarken maatte, fortæller han, Almuen formedelst de lange Afstande samles Dagen for Gudstjenesten skulde afholdes; fulgte nu flere Helligdage efter hinanden, fandt de da paa Drik og Spil. Presterne søgte vel at benytte Tiden til Morgen- og Aftenbøn i Kirkerne, men dette var ei tilstrækkeligt til at hemme Uordener. I Skjervø maatte Almuen saaledes engang være samlet uafbrudt fra 23de Decbr. 1752 til 15de Januar 1753; under dette lange Samvær „syntes nogle at see Spøgelser, andre fik Aabenbarelser af Ting, som foregik paa andre Steder. Djevelen skulde have viist sig og ladet sig forlyde med, at han skulde komme igjen paa Loppen, hvor ogsaa samme Aar en Finnepige blev besat.“ I Kristiansund klager Biskoppen over de mange derværende Engelskmænd og Skotter, „som give sig ud for at høre til den reformerte Kirke, men ved sit slette Levnet bevise ikke at have nogen Religion“[2]. I Hemnes

  1. Denne Vanskelighed forøges ogsaa derved, at Generalkirkeinspektionens Kopibøger fra 1754 af for en lang Aarrække ere forsvundne, og en Hovedkilde for vor Kirkehistorie paa denne Maade tilstoppet.
  2. Biskop Nannestad var, som vi af Suhms Optegnelser vide, en Hader af de Reformerte, hvem han især bebreidede, at de ikke havde Altre. At der iøvrigt ved den Tid eller noget senere, vare ikke saa faa Kalvinister i Norge især i Kristiania, sees af Intelligentssedlerne, hvori stundom averteres, at en reformeert Prest skal komme til Byen for at betjene sine Troesbrødre.