Kirke fandtes en Altertavle, forfærdiget af en norsk Bonde, „som kunde sammenlignes med Altertavlen i Roskilde.“ I Indhered, saavelsom paa nogle andre Steder i Stiftet, viiste det sig, at Kirkerne bleve for smaa, fordi Folkemængden i en saa merkelig Grad tog til. Herved opstode Kranglerier med Kirkeeierne, der ansaa sig fritagne fra at foretage fornøden Udvidelse af Bygningerne.
5. Nogle Aar efter at Nannestad var bleven Biskop, fratraadte Benjamin Dass Rektorater ved Throndhjems Kathedralskole, som han i 16 Aar med ganske usedvanlig Dygtighed havde forestaaet. Han var endnu kun nogle og firti Aar gammel, og Aarsagen til, at han resignerede var ingenlunde Svaghed, men væsentlig Lyst til ganske at kunne hengive sig til de ham saa kjære videnskabelige Beskjeftigelser. Han fik udvirket, at den kjereste af hans Elever, Mag. Gerhard Schöning, blev hans Eftermand i Embedet imod at svare ham en liden Pension, som dog Dass tilsidst ganske eftergav. Mag. Dass forblev endnu efter sin Afsked et Par Aar i Throndhjem, drog derpaa til Kjøbenhavn, hvor han i en Række af Aar levede, væsentlig beskjæftiget med at gjennemgaa Kilderne til Norges Historie i de senere Aarhundreder. Ligesom sin yngre Landsmand, den fortjente Kancellirevisor H. Andersen fra Thoten, lod han det imidlertid blive med at samle, og at bistaa andre Videnskabsmænd med Raad og Daad; selv udgav han intet. Han døde i Sorø 1775 i ugift Stand hos sin hjertenskjere Ven Schöning, der arvede hans danske Bøger og Manuskripter. Hans udvalgte Bibliothek kom tilligemed Schønings egne Bøger og enkelte af Manuskripterne til Throndhjem, hvor de udgjøre Videnskabsselskabets Bibliotheks egentlige Stamme; andre af Dass’s Manuskripter, navnlig hans nøiagtige Uddrag af norske Kancellindlæg og Registranterne bleve i Forbindelse med Schönings Samlinger indlemmede i det store kgl. Bibliothek.
Under Schöning, der nu i 14 Aar levede som Rektor i Throndhjem, vedblev Skolens Tilstand at være saare blomstrende, og Frekventsen, som i Dass’s Tid, at være stor. Ikke desto
