af 5 Januar 1528 – „havde taget Kong Gustav til sin Erkebiskop,“ hvorfor han fandt Kong Frederik nærmere berettiget til at hæve disse Afgifter. Jamtelands kirkelige Forhold styredes i den Tid ved en Provst, som tillige stadig var Sogneprest til Aaviken. Ved den Tid hedte Provsten Erik Anderssøn, rimeligvis har altsaa han været Reformationsverkets Leder i Egnen[1].
3. Som en Følge af Begivenheder, hvorved her ikke er Stedet til at dvæle, maatte vort Fædrelands sidste Erkebiskop Mag. Olaf Engelbrektssøn i April 1537 forlade Norge og drage i Landflygtighed til Holland, hvor han Aaret efter døde. Forinden havde han overgivet Kommandoen – i Tidens Sprog „Slotsloven“ – paa Steenviksholm, sin Fæstning i Størdalen, til Degnen eller Forstanderen for Domkapitlet, Hr. Knut Pederssøn (Skanke), Kanniken Thorfinn Olafssøn, og et Par andre Tilhængere, som med 80 Mand skulde „holde den til hans Haand“ og værge den mod den danske Beleiringshær, som daglig ventedes. Ligesaa efterlod han en liden Besætning paa Nidarholm.
Med Hensyn til Steenviksholms følgende Beleiring, der lededes af den jydske Adelsmand Thord Rød i Spidsen for endeel danske Krigsfolk, har man hidtil ikke kjendt det rette Tidspunkt, ved hvilket Fiendtlighederne begyndte. Det bliver derfor nødvendigt at tilføie, hvad jeg af en hidtil ubenyttet Kilde[2] her kan oplyse. Man har nemlig allerede fra Tirsdag efter Georgii Martyrs Dag (i 1537: 24 April) en Skrivelse fra Slotsloven, undertegnet af Hr. Knut, Hr. Thorfinn, Søren Mortenssøn Slotsfoged og Søren Pederssøn „af Vaben“, stilet til Thord Rød „udi Legret.“ Man vil altsaa heraf see, at Beleiringen allerede da var begyndt; i de hidtil fremdragne Kilder har man nemlig først den 30te April s. A. fundet Thord for Steenviksholm. Af Skrivelsen fremgaar da videre, at de danske Anførere allerede dengang havde opfordret Besæt-
