vig Harboes hele Dannelse og Studier vare tydske; han
kom først til Kjøbenhavn 26 Aar gammel, efterat han havde
studeret ved Universiteterne i Rostok, Wittenberg, Jena, Helmstädt
og Kiel. Efterat være kommen til Danmark, satte Harboe
sig imidlertid med Iver og Lethed ind i dette Lands Forhold
og blev navnlig en grundig Kjender af dets Historie, især den
kirkelige. 1738 blev han Prest ved Garnisonskirken og Aaret
efter Sogneprest til Frederikshavns Citadel. I 1741 betroedes
der den unge Mand et vigtigt Hverv, idet han sendtes over til
Island for at undersøge og ordne de kirkelige Forhold paa
denne O, hvor han tilbragte over fire Aar. Ved sin Iver og
gode Vilje gjorde Harboe sig meget yndet paa Island, hvor
hans Minde endnu er i stor Anseelse, ligesom han ogsaa selv
stedse var Islendingernes Velynder i Kjøbenhavn. I det islandske
Sprog erhvervede han sig gode Indsigter, og jeg har Grund
til at tro, at det er hans Opmuntring, man har at takke for,
at Finn Johnson udarbeidede sit lærde Verk over Islands
Kirkehistorie[1].
Under sit Ophold paa Island var Harboe imidlertid allerede den 21de Juni 1743 i en Alder af 34 Aar bleven kaldet til Throndhjems Bispestol[2], som Hagerups Dødsfald havde gjort ledig, dog saaledes, at han først skulde tiltræde Embedet, naar han havde tilendebragt sin islandske Visitats. Fra denne kom han først tilbage 1746, hvorpaa han, efterat have modtaget Bispevielsen af P. Hersleb, begav sig til sit Stift. Af et Brev fra ham seer jeg, at han kom til Throndhjem den 14de Juli 1746, og at han allerede paa Veien derhen visiterede i Opdal og andre Bygder. Fra Island medbragte han et ungt
- ↑ I Kirkeinspektionens Kopibøger findes nemlig et Brev fra Harboe, hvor han meddeler, at Brødrene Finn og Vigfus Johnson have gode Samlinger til en islandsk Kirkehistorie og at han har opmuntret dem til disses Udgivelse, men dog tror, at ogsaa Kollegiet burde opfordre dem til at drive paa dette Verk.
- ↑ Ved denne Leilighed blev Lektoratets Indkomster henlagte under Missionen, og Verdalen, som havde været Lektors Embede underlagt, blev et frit Kald. (Reskript af 21de Juni 1743).
