Volqvartz citerede Optegnelsesbog indeholder om Biskop Hagerup
følgende, som jeg tror, tildels træffende Notitser. „Han
blev som den dristigste af Syvstjernerne i Biskop Krogs Tid,
som ei var for gudfrygtig, nedsendt til Kjøbenhavn, hvor han
kom mere og mere i Kredit hos alle kongelige og andre Herskaber,
saa at de kappedes om at høre ham. Derfor blev han
Prest i Kallundborg, for at være ved Haanden. Overalt blev
han antagen som en Engel, men tillige som en Forskrækkelsens
Konge mod al Ugudelighed, især mod Presterne. Men da Peder
Hersleb kom til Hove, faldt Hagerups Anseelse saa uformerket
bort, men Fortrydelsen mellem disse to Prælater ytrede sig
ei ret, før de begge vare blevne Biskoper og vexlede heftige
Breve med hinanden. Da Lektoratet i Throndhjem blev ledigt
efter v. Westen, maatte H. tage derimod, men han tvang dem
til at gjøre ham baade til Viceprovst og saa at sige Vicebiskop,
inden han slap dem. Han har oversat adskillige smaa Traktater
af Engelsk. I det filologiske vidste han noget efter Klostermaneer,
i det theologiske ligeledes efter Systemerne og Bogstaven,
men i det filosofiske slet intet. Al hans Nidkjerhed forgik
ham, inden han døde“[1].
1. Throndhjems trettende lutherske Biskop, var en Slesviger, født 1709 i Broager, hvor Faderen var Prest. Lud- -
- ↑ Suhm (Sml. Skr. 10, 26) fortæller, at Hagerup som Prædikant var heftig i sin Stiil, som om han vilde sige „Du skal ind i Himmelen, enten du vil eller ikke,“ hvorimod Hersleb „bad Folk komme i Himmelen, thi der er saa godt at være.“
