Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/175

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
161

dette sidste er netop et Beviis for, at der heller ikke foregik meget, som fortjener at opbevares.

8. Hagerups Visitatsberetninger indeholde, naar man fradrager, hvad der angaar Finnemissionen, hvis Historie her ei medtages, hovedsagelig kun følgende. I 1737 visiterede han Tydalen, hvor der vel kun 6 Søndage om Aaret par Tjeneste, men hvor Almuen dog hver Helligdag samledes til Kirken for at synge og høre en Prædiken forelæst af en Postille. „Hver Huusbonde lærer selv sine Børn baade at læse og skrive. Der er saare god Levemaade blandt dem. Af 21 Huusbønder fandtes kun een lastelig.“ I Singsaas blev Biskopen ved Visitatsen samme Aar af Almuen anmodet om at skaffe dem Bibler og Postiller. I det følgende Aar (1738) fortæller han, at han i Opdal stødte paa en Sogneprest[1], „der havde gode Studier og elskede historiam ecclesiasticam.“ Forøvrig stødte han i samme Prestegjeld paa gamle Folk, som ikke kunde læse indenad, og „unge Folk havde den Sedvane at løbe om for tidlig paa Beileri.“ Meldalen havde tre Skoleholdere, og der var i Bøndernes Huse „daglig Bøn og kristelig Skik.“ Derimod berettes, at ved Molde „findes meget Fylderi, Horeri, Klammeri og Tyveri.“ Stadsbygdens Ungdom udmerkede sig som den „lærdeste“ i hele Stiftet. I Nordlandene opdagedes endeel Skandaler, som ledede til et Par Presters Afsættelse.

At Konventikler og Lægfolkssamlinger dog ikke ganske vare ukjendte i Throndhjems By paa denne Tid, sees af en Indberetning af 16de Decbr. 1740 fra Biskopen og Stiftamtmand Nissen, der oplyser, „at nogle Kvindemennesker paa egen Autoritet gjorde Forsamlinger, udi hvilke de anfanger publice adskillige Øvelser med at forklare Bibel og Katekismus, at gjøre extemporale Bønner og heftige Formaninger. Saadant havde i nogle Aar passeret med mere Stilhed og Varsomhed, men skeer nu med større Frihed, Dristighed og Offentlig-

  1. Maa være Hr. Gert Feltmand, en Hedersmand, som kjøbte Opdals Kirke af Frederik den fjerde og siden skjænkede den til Almuen, dog saa at Kirketienden skulde tilfalde hans Eftermænd i Kaldet. Han efterlod ogsaa et bevaret Manuskript om Opdal.