vor nyere Historie, i hvilken uden Sammenligning flere Forbedringer eller Forandringer ere foretagne i de kirkelige Anliggender, end i nogen anden; Forordningerne om Sabbaten, om skjerpet Kirketugt (begge fra 1735) om Konfirmationen (1737), Oprettelsen af Generalkirkeinspektionskollegiet (1737), Ophævelser af en Mængde mindre nødvendige Prædikener, for at give Plads for Kathekisationer (1739), Forordningen angaaende Latinskolerne (1739) og om Almueskolerne paa Landet (samme Aar), Autorisationen af Pontoppidans Forklaring (1738) og Bestemmelserne om gudelige Forsamlinger af Lægfolk(1742) ere følgerige Skridt fra Kirkestyrelsens Side, gjorte i en ganske kort Tid. Naar den lutherske Kirke i Norge engang finder sin Historieskriver, vil man faa at see, hvorledes der i de to sydligere Stifter, Kristianias og Bergens, i hine merkelige Aar rørte sig navnlig i Byerne et heelt bevæget religiøst Liv, og at sekteriske Fænomener, især herrnhutiske og gjendøberiske, i ikke saa ringe Mon kom tilskue. Men uagtet Throndhjems Stift netop var det, hvor Tidens Tegn først lode sig iagttage ved Syvstjernernes Optræden, udmerker sig den samme Deel af Landet i den følgende Tid netop som den, der opviser de færreste eller saagodtsom ingen Exempler paa aandelig Bevægelse eller Røre; dog maa kanskee her noget Hensyn tages til, at Stiftet under Kristian den sjettes og Fredrik den femtes Regjering styredes af Biskoper, hvilke ingenlunde saaledes som Hersleb i Kristiania og Pontoppidan i Bergen vare de sande Fremskridtsmænd, der baade iagttoge, ledede og i sine Indberetninger til Kirkestyrelsen beskreve Bevægelserne[1]. Vist er det, at de forhaandenværende Kilder for samtlige tre sydligere Stifters Vekommende i Omfang og Rigdom i en paafaldende Grad overgaa, hvad vi af Hagerups og Nannestads magre Relationer kunne øse; men heller ikke fra Ludvig Harboe, der var en, begge de nævnte langt overlegen Mand, haves noget af Betydenhed, og
- ↑ Generalkirkeinspektionens Arkiv (nu i Geheimearkivet) formeentlig uden Sammenligning den interessanteste Samling af Aktstykker til vor nyere Kirkehistorie.
