5. Som Biskop ønskede Hagerup intet hellere end at
kunne gjøre sig bemerket under de mangehaande religiøse Brydninger
og Kampe, hvorpaa netop hans Samtid var saa rig,
I 1733, da Hoffet paa sin norske Reise ogsaa kom til Throndhjem,
fandt han en Anledning til at blande sig i Striden mellem
Pietister og Orthodoxe. Da han nemlig skulde prædike
for Kongehuset, gjorde han sig det til Opgave at skildre den
falske Profet, og gav navnlig tilkjende sin Bekymring for, at
de i Kjøbenhavn, især med Hensyn til Skriftemaalet opstaaede
Uenigheder skulde afstedkomme Splittelse i Kirken. Denne Prædiken
lod han trykke og i mange Exemplarer uddele i Kjøbenhavn.
Allerede en af hans Tilhørere, Frøken Zeidewitz, en
af Dronningens Hofdamer, havde strax tilskrevet ham et Brev,
hvori hun udtalte sit Mishag med hans Prædiken og navnlig
sin Sorg over, at han, som hiin tydelig forstod, netop vilde
stemple Biskop Hersleb som en falsk Profet. Hun meente derhos
ogsaa, at Biskopen hellere privat end offentlig burde fremsætte
sine Bemerkninger o. s. v. Biskopen blev hende ikke Svar
skyldig, lod hende vide, at han selv nu af Erfaring var bleven
klogere, at Prester skulde være Statens Tjenere, i alle Ting,
saaledes ogsaa i Spørgsmaalet om Absolution rette sig efter
dennes Bud, og endelig, at Frøkenen passende burde holde sig
fra at dømme om saadanne Ting[1].
Til sin Skolekammerat Hersleb havde Hagerup fra Ungdommen af staaet i et meget venskabeligt Forhold, og da Hersleb var bleven Biskop i Norge, foretog han endog, som jeg af et samtidigt utrykt Brev har seet, en Reise op til Throndhjem for at besøge Hagerup og andre gode Venner. Da nu Hersleb en Tid efter i et fortroligt Brev til Hagerup havde omtalt sin Broders Forhold[2] og sine egne Anskuelser af Absolutions-
- ↑ E. Pontoppidans utrykte Samlinger til Forts. af hans Annaler (Kgl. Bibl. Ny Saml. 737 Fol.).
- ↑ Denne, Prest til Vartou, mistede sit Embede paa Grund af sine Skrupler med Hensyn til Absolutionen. Saadanne havde Hagerup ogsaa selv næret i gamle Dage, og han var da af sin Biskop (uvist om i Throndhjems eller Sjellands Stift) bleven kaldet en Pietist. Men da han blev
