denne Øvelse alene være den øverste Part i den øverste Klasse tilladt. De, som saaledes ville øve sig, maa altid først indgive deres Prædiken til Rektors Revision. Ligeledes maa alle de af Disciplene, som gjøre Vers enten til Bryllupper eller Begravelser, først lade Rektor gjennemsee dem, før de understaa sig at frembære dem. Naar Disciplene skal af Skolen dimitteres, maa enhver af dem først holde en liden Afskedstale, hvilken de først forevise Rektor.“
Forholdet mellem Hagerup og Dass blev meget snart saare misligt, især siden det havde lykkedes Biskopen at faa sin endnu ikke attenaarige Søn Hans Hagerup beskikket til Konrektor (14de Oktbr. 1735). Denne, der siden blev Amtmand i Nordlandene og endelig Stiftamtmand i Kristiansand, skal siden have viist sig som en flink Mand, men var da naturligviis endnu ikke stort mere end en Dreng, uduelig til at være Konrektor i en lærd Skole. Allerede i Juli 1736 svævede der ifølge Skankes Breve en Proces mellem Biskop og Rektor for Provsteretten i Throndhjem. Skanke ytrer videre om Dass: „Flittigere har han ikke kunnet arbeide, endogsaa trælagtigere end en Rektor tilkommer og for den Skyld umageligen taget sig over paa Skolen at logere. Men saalænge Rektor har den mindste Vilje for sit Embede at tuere og ikke overlader Biskopen den hele Disposition, maa ikke Fordrag ventes med Biskop Hagerup. Dertil skal han tvinges ved arrogative Myndighed og Hovmod.“ Videre at forfølge Hagerups idelige forargelige Indgreb i Rektors Embede, vilde her føre os for vidt. Vi maa alene bemerke, at Dass bragte Throndhjems Skole i en meget blomstrende Tilstand, noget som siden noksom er bleven erkjendt af alle. Da det imidlertid vistnok vil more Læseren at lære Hagerups Opførsel som Skoleefor nøiere at kjende, aftrykke vi mellem vore Bilag nogle hidtil ukjendte Breve derom, som ville supplere, hvad allerede før herom er offentliggjort[1].
- ↑ Af H. H. Müller, hvis Skolehistories Fortjeneste bestaar deri, at han har ladet trykke disse og et Par andre Aktstykker fra forrige Aarhundrede.
