Fra 1735 har man en hidtil ubenyttet Memorial af ham,
hvori han, netop efter at have tiltraadt sit Embede, gjør Biskopen
endeel Forslag til Forbedringer i Skolens Forfatning[1].
En kort Gjennemgaaelse heraf vil lade os gjøre et interessant
Indblik i Tidens Skoleforhold.
Forestillingen indledes med den Bemerkning, at Rektor ved sin Examen har fundet Skolen i stor „Uorden og slet Tilstand.“ Han oplyser dernæst, at nederste Klasses Elever for det meste vare optagne i Vaisenhuset, som nylig var anlagt. Denne Klasse underviisies især i Aurora og Donat. Hver Søndag skulde Disciplene under Hørernes Opsigt gaa i Kirke, fjerde Lektie i Frue Kirke, de øvrige i Domkirken. Efter Prædiken skulde de følge sine Hørere tilbage paa Skolen for at examineres i Evangeliet og i den hørte Prædikens Indhold. Naar Rektor og Lærerne gik til Guds Bord, skulde de Disciple, som dertil vare modne, følge med. Inden en Discipel første Gang stededes til Alters, skulde han først af Høreren, derpaa af Rektor examineres og belæres om den helligeHandlings Betydning. Rektor, Konrektor og enhver af Hørerne skulde hver een Gang om Aaret holde en offentlig Tale paa Skolen over en „bekvem Materie.“ Hver Onsdag Eftermiddag skulde Konrektor og Hørerne under Rektors Tilsyn katekisere sine Disciple. Underviisningen skulde foregaa om Formiddagen fra Kl. 6–10 (om Vinteren 8–11) og om Eftermiddagen fra 2–5. Da Disciplene hver Mortensdag og ved Juletider skulde gaa om for at synge og musicere i Byen, maatte de have nogle Feriedage til at øve sig heri. „Den hidindtil brugelige Skik, at visse Disciple undertiden have øvet sig i at prædike i Hospitalets Fattighuus, er vel i sig selv god og berømmelig, men Rektor maa have Indseende dermed, at det ei tillades dem, som ellers i deres Sager ere ganske slette eller og for uskikkelig Opførsel bekjendte. Og siden det er venteligt, at de, som ere i de nedrige (!) Klasser, ei ere komne saavidt, at de kunne begribe eller sammenskrive noget retskaffent i denne Materie, saa maa
- ↑ Denne Fremstilling er nylig indlemmet i dei throndhjemske Vidsk.-Selsk. Samlinger. H. H. Müller har ikke kjendt den.
