Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/168

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
154

Skanke vedblev imidlertid som Rektor, indtil han afløstes af Mag. Benjamin Dass, som erholdt Embedet den 10de Decbr. 1734 imod at svare Formanden Pension. I Mellemtiden havde Biskopen paa mangfoldige Maader chikaneret Skanke. Allerede i 1729 havde han, endnu Stiftsprovst, søgt at formaa Rektor til mod en Pengesum at tage Afsked, for at han kunde faa en Slægtning ind i Embedet, og siden havde han villet true ham til at søge en Raadmandsbestilling i Throndhjem; da dette ei hjalp, greb han paa den mest krænkende Maade ind i Rektors Embedsvirksomhed ved umiddelbare Ordre baade til Lærere og Disciple. Endelig trak da Skanke sig, træt af Skolelivet, tilbage og privatiserede i nogle Aar, indtil han 1738 blev Sogneprest til Meelhuus og Aaret efter døde. Han var en ypperlig Latiner, hvad hans i ualmindelig korrekt og elegant Latin affattede Digt „Fata Nidrosiana[1] noksom viser, og derhos ogsaa efter den Tids Maade en ret heldig dansk Digter. Han forfattede aandelige Psalmer og bl. a. ogsaa et Digt „Jonas,“ som Biskop Gunnerus mange Aar efter hans Død fandt værdigt til Udgivelse. Men allermeest bør hans Nidkjærhed for Missionen sikre denne Th. v. Westens troeste Medarbeider et hæderligt Eftermæle.

4. Mag. Benjamin Dass, en Mand, hvem Suhm[2] i Lærdom sætter over Gunnerus, var en fattig Helgelending[3], hvem Th. v. Westen.blev opmærksom paa og tog med til Throndhjem, idet han oprindelig var bestemt til at blive Missionær. Han blev Student 1726, og under sit lange Ophold ved Universitetet lagde han, skjønt yderst fattig, Grunden til sin ualmindelige Bogkundskab og sit merkelige Bibliothek. 1734 blev han, som fortalt, Rektor, og Aaret efter Magister.

    eget Bispedømme, hvilket han meente kunde i høi Grad gavne Missionen. Men hertil var Tiden endnu ikke kommen.

  1. N. Vidsk.-Selsk. Skr. i 19de. Aarh 1, 275 fgg.
  2. Saml. Skr. 4, 157.
  3. Det han skjønt uden al Tvivl med Urette, været paastaaet, at han ei var af den bekjendte skotske Familie Dass. Om hans Fødselstid har man heller ikke været enig, men jeg har selv seet hans egen Optegnelse herom der udviser, at han er født 15de Aug. 1706.